Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er blevet ro - ikke dødlignende ro, men arbejdsro. Undervisningsministeriets projekt om de urolige børn, der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre, 'Uro-Net', er blevet en succes. Og selvom ministeriet netop nu holder den store afsluttende konference i Falkoner Center i København, så breder 'Uro-Nettet's ideer sig samtidig på flere og flere skoler landet over.
'Der er ingen tvivl om, at man har været meget aktiv på skolerne, og det har skabt resultater', siger den ene af 'Uro-Net's konsulenter, Per Kjeldsen, Aalborg. 'Alene skolens egen bevidsthed om problemet sikrer en effekt. Bevidstheden om ejerskabet til problemet er blevet spredt fra lærerne ud til også børn, forældre og forvaltning. Mange steder er der måske ikke som sådan blevet mindre uro, men der sker en mere kvalificeret tackling af uroen. Lærerne er blevet bevidste om, at det ikke er alt, de kan klare i klassen - og samtidig er de blevet bevidste om, at de kan klare mere, end de troede'.
Ved at lægge planer for, hvad man kan gøre for det enkelte meget svært underviselige barn, bliver der større overskud til at tackle den mere almindelige, daglige uro, lyder meldingen fra net-deltagerne. Det er for eksempel forvaltningschefer, skolepsykologer, skoleledere, som repræsenterer de 31 deltagende kommuner. De udgør grundstammen i 'Uro-Net' og har mødtes hvert kvartal i de tre år, projektet har varet, og udvekslet erfaringer med hinanden:
'Her er man blevet inspireret af hinanden, efterhånden som flere og flere har opdaget, at arbejdet med de urolige børn ikke er en ekstra belastning, men en støtte til alt det andet udviklingsarbejde, der er i gang, fordi skolerne ikke længere dagligt slås med en ustyrlig uro i klasserne', fremhæver Per Kjeldsen. Stort set alle de deltagende kommuner og skoler fortsætter deres arbejde, og alle har i efteråret holdt formidlingskonferencer for deres nabokommuner for at sprede ideer og erfaringer i lokalområdet.
Urostatus på alle skoler
Projekt 'Uro-Net' udsprang af Folketingsmedlem Frank Dahlgaards forespørgsel om problemet med urolige børn i folkeskolen i 1996. Ministeriet iværksatte en stor undersøgelse af problemet, som blandt andet konkluderede, at uroproblemerne var størst i indskolingsårene, og at de allermest forstyrrende elever næsten alle var drenge. 'Uro-Nettet's koordinatorer Bo Ørsnes fra ministeriet og Per Kjeldsen, Aalborg, og Kim Foss Hansen, Karlebo, udarbejdede et omfattende skolestatusskema til at analysere graden og typen af uro på den enkelte skole og mulige årsagssammenhænge. De skemaer udfyldte alle 'Uro-Nettet's skoler i 1998, og derefter gik de med støtte fra de to konsulenter i gang med en målrettet lokal indsats. Samtlige skoler har udfyldt statusskemaerne én gang til efter tre års arbejde, og det er ud fra denne evaluering, at Bo Ørsnes og Per Kjeldsen tør sige, at projektet er blevet en succes.
Teamsamarbejde på skolen og samarbejde mellem de voksne i alle de arenaer, hvor børnene færdes - daginstitution, skole, skolefritidsordning (SFO), forældre - er en af de metoder, konsulenterne fremhæver mest. Det handler blandt andet om at sikre, at barnet møder en fælles holdning til, hvad der er acceptabel adfærd. Der er blevet arbejdet med nye former for forældresamarbejde, blandt andet har mange kommuner haft stor succes med 'forældremøder efter behov', det vil sige, at skolen ikke lægger to forældremøder per årgang, men fordeler dem, så de ligger tættere i forbindelse med skolestarten, og man kan sætte ind med ekstra forældremøder, når der er problemer i en klasse. Et tættere samarbejde mellem skole, daginstitution og SFO er med til at lette overgangen til skolen og dermed med til at dæmpe uroen i de mindste klasser:
'Men at skabe helhed i børnenes liv betyder ikke, at alt skal være flettet sammen. Voksnes hverdag er også splittet op, men vi evner oftest selv at skabe helhed, og det er det, de voksne skal hjælpe børnene med at skabe, ved at de voksne kender til de regler og tanker, som børnene omgives med i institution, skole og fritid', siger Per Kjeldsen. Hvis nogen genkender de tanker fra Danmarks Lærerforening skolestartspolitik, er det sikkert ikke helt tilfældigt. Per Kjeldsen er en af de forskere, som Danmarks Lærerforenings tværgående arbejdsgruppe om skolestart har arbejdet sammen med.
Brug løs af ideerne
'Uro-Nettet' har sin egen hjemmeside under Undervisningsministeriets side på Internet, www.uvm.dk
'Uro-Net' findes under Grundskolen, børn og unge med særlige behov. Her har man undervejs i det treårige forløb kunnet læse handleplaner fra de 28 deltagende kommuner og tre amtskommuner. I efteråret holdt hver kommune en formidlingskonference for sine nabokommuner, og i denne uge slutter projektet med en storstilet konference på Falconer Center, hvor undervisningsminister Margrethe Vestager, konsulenterne Per Kjeldsen og Kim Foss Hansen samt repræsentanter fra tre af de deltagende kommuner fortæller om erfaringerne. Konsulenterne har samlet deres ideer og erfaringer sammen i et katalog, der ligger på hjemmesiden. Her er 25 overskrifter - for eksempel 'Samarbejde med børnehaverne', 'Kollegasupervision', 'Brug af vejledning fra PPR til urolige elever' og 'Om at orientere forældrene rettidigt'. Under hver enkelt overskrift har projektkoordinatorerne beskrevet en model efter kvalitetsstjernemetoden, og nedenunder findes så eksempler fra kommuner i 'Uro-N ettet'. Alle interesserede skoler og kommuner har siden efteråret 1998 kunnet gå ind på hjemmesiden og hente det skolestatusskema, som er grundlaget for det videre arbejde lokalt.Da Uro-nettet blev igangsat, så Folkeskolenstegner Julius en hårdtslående uropatrulje for sig - mere fredeligt tog det sig ud, da nettets deltagere for nylig blev fotograferet foran Københavns Byret