Kommunernes Landsforening (KL) holdt i sidste uge såkaldt skolerigsdag. 'I gamle dage holdt man møde om rigets sager en gang om året. Vi vil i de næste to dage holde møde om skolens sager', bød Else Købstrup, formand for KL's Børne- og kulturudvalg, velkommen.

Det, der skulle drøftes, var 'Folkeskolen i verdensklasse - lokalt, nationalt, globalt'. 1.100 byrødder, brugerpolitikere, lærerpolitikere, folketingspolitikere, embedsmænd og konsulenter var mødt frem.

Erhvervsmanden Lars Kolind holdt det første oplæg - 'Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede'.

Vilkårene i videnssamfundet er forandring, sagde han. I industrisamfundet var produktionsomkostningerne høje, i dag er de relativt lave. Computere og robotter og arbejdskraft i de fattige dele af verden klarer den konkrete produktion af vandpumper og høreapparater og hvad som helst til en billig penge.

Det, der koster i dag, er udvikling. Stadig udvikling af produkt, design, markedsføring. Det er dér, slaget om andele på verdensmarkedet skal vindes, og derfor skal medarbejderne være kreative, selvstændige og samarbejdskompetente.

Dét skal de lære allerede i grundskolen, mener Lars Kolind. Eleverne skal selvfølgelig også lære at læse og skrive og regne, men det er i de sociale og personlige kompetencer, fremtiden ligger.

En folkeskole i verdensklasse kræver betydelig større investeringer i udvikling og efteruddannelse, hævder han.

Verdens første folkeskole

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ove Korsgaard, talte om 'Folkeskolen i videnssamfundet - et historisk perspektiv'.

Førhen var det kun eliten, der fik uddannelse, men i 1814 blev der indført undervisningspligt for hele befolkningen. Danmark var det første land i verden til at gøre det, i 1824 gjorde en delstat i USA det samme, og i 1842 sluttede Sverige sig til rækken.

Den danske folkeskole har gennem tiderne modsvaret et multietnisk samfund (som Danmark var til 1864), et national-statsligt samfund, landbrugssamfund, industrisamfund - så Ove Korsgaard ser fortrøstningsfuldt på fremtiden.

'Vi var de første, men om vi også skal være de største, ved jeg ikke. Vi skal hellere gøre vores arbejde dygtigt, så kan det ende i verdensklassen helt af sig selv'.

Derpå var der debatcafeer om 'Svenske erfaringer med nye veje', 'Iværksætter - hvad skal der til?' med videre.

Og så var der fest. Cremant d'Alsace til velkomstdrink. På bordene: Friske stenbiderrogn med cremefraiche og rødløg serveret i cocktailglas med flutes. Buffet: Koriandermarineret laks med krydderurtedressing, pocheret helleflynder med krebsehaler, rejer og hummerdressing, røget andebryst med grøntsagsroyal og grønne slikasparges, indbagt fasanbryst med råsyltede tyttebær, helstegt oksefilet, braiseret vildand i flødesauce, flødekartofler, grøntsagstærter, mixed grøn salat, luksusosteanretning med kiks og druer, sachertorte med flødeskum.

Dertil hede, hvide og røde vine: Pinot Blanc, Rieflé - Alsace; Tradition, Coteaux de Quercy; Chateau la Caussade.

Tre kongelige tenorer underholdt til kaffen, og Bongoes spillede op til dans.

Klarere mål

Dagen derpå skulle undervisningsminister Margrethe Vestager svare på spørgsmålet 'Hvad skal den danske folkeskole kendes på?'

'Mit svar er kort sagt: Den danske folkeskole skal kendes på høj kvalitet og fælles værdier', sagde ministeren. Trylledrikken hedder klare mål.

'Den lokale forankring er et både knæsat og værdsat princip i den danske folkeskole. Men den frihed, som lærere, skoler og kommuner har, må efter min mening modsvares af klare og gennemskuelige mål for skolens virksomhed'.

'Mål, som vi kan have tillid til, at de professionelle omsætter til virkelighed i skolens hverdag'.

KL-formand Anker Boye holdt oplæg om 'Folkeskolen: Hvordan bliver den lokale indgang til det globale?'

'Min konklusion er, at skolen fortsat har en vigtig mission med hensyn til at give vores børn og unge et ståsted og en ballast', sagde Anker Boye.

'Jeg mener, at den tid er forbi, hvor vi skal gøre os forestillinger om en egentlig fælles kulturel ballast baseret på national afgrænsning og forkærlighed for vores eget'.

'Jeg tror, at nogle unge vil tage en europæisk identitet, andre vil skabe sig en mere mellemfolkelig identitet, og atter andre vil være mere lokalt orienteret'.

Bedre læringsmiljø

Så var der paneldebat under overskriften 'Skal vi give hinanden håndslag på en folkeskole i verdensklasse?'

Elevrepræsentanten Lasse Bjerre mente ikke, at det er nødvendigt, at der 'støbes et nyt fundament, når der skal skabes en folkeskole i verdensklassen, rammerne er i orden, men der skal foretages nogle enkelte justeringer'. IT-undervisningen skal forbedres, der skal tages hånd om mobning, og de bygningsmæssige forhold skal forbedres.

Lærerformanden Anni Herfort sagde, at en skole i verdensklasse ikke bare skal have klarere faglige mål, den skal også have tilværelsesoplysning.

'Skolen skal være rummelig, både for elever og lærere', tilføjede hun. 'En god skole er en udviklingsorienteret skole, og det koster'.

'Vi skal sikre, at der er veluddannede lærere nok, vi skal sikre, at de bliver i skolen, vi skal sikre, at de gode unge vil gå på seminariet, og så skal vi sørge for, at de gamle vil blive lidt længere'.

Men det kan man ikke, 'hvis man som professionel føler, at man ikke har mulighederne for at lave sit arbejde professionelt tilfredsstillende, og hvis der ikke er tid og tillid, og hvis der ikke bliver sat pris på en'.

Medlem af bestyrelsen for Børne- og Kulturchefforeningen Poul Andersen, Lyngby-Tårnbæk Kommune, mente, at verdensklasse kræver nye lokaler til nye læringsmiljøer og tid til udvikling.

Respekt, tillid og samarbejde

Skole og Samfunds nøgleord er respekt, tillid og samarbejde, sagde formand Thomas Damkjær Petersen.

'Målet er, at vi har nogle børn, som er glade for at gå i skole, men som også kan noget, når de går ud'.

Formand for Folketingets uddannelsesudvalg Hans Peter Baadsgaard (Socialdemokratiet) ønsker en fælles folkeskole med fælles værdier og fælles formål.

'Hvis vi skal hæve kvaliteten, skal vi udvikle skolens læringsmiljø. IT skal indgå som undervisningsmiddel, og det fysiske og psykiske og æstetiske miljø skal forbedres, så der skabes trivsel på arbejdspladsen'.

Else Købstrup, KL, opfordrede til, at 'en folkeskole i verdensklassen' bliver sat på dagsordenen, ikke kun i Folketinget, men også i kommunalbestyrelserne.

'Vi har et fælles ansvar, og jeg mener, at det er vigtigt, at vi får sat os nogle fælles mål for, hvordan vi kan nå det, vi gerne vil'.

'Tag et spring i elastikken: Prøv det!', hed det sidste foredrag. Direktør Michael Christiansen, Det Kongelige Teater, talte om 'at værne og forny den danske kulturarv på nationalscenen'.

Det er anden gang, KL holder skolerigsdag. Første gang var i 1999. Dengang var overskriften 'Folkeskolen på vej mod det 21. århundrede. Tøbrud - opbrud - gennembrud'.

KL's skolerigsdag er - ligesom Lærerforeningens uddannelsespolitiske konference hvert andet år i august - et svar på Undervisningsministeriets årlige Sorø-møde, som Bertel Haarder i sin tid indførte.-Læs mere på www.kl.dk/skolerigsdag2001

Koriandermarineret laks med krydderurtedressing, pocheret helleflynder med krebsehaler, rejer og hummerdressing, røget andebryst