Et enkelt møde var nok - så bakkede forligspartiernes uddannelsesordførere - fra Socialistisk Folkeparti (SF) til Venstre - op bag undervisningsministerens forslag til mere præcise målbeskrivelser for fagene dansk og matematik.

Ligeledes var der opbakning bag ministeriets nye læseplan for de såkaldte almene kvalifikationer (også kaldet sociale kompetencer eller bløde værdier).

'Vi har nikket ja til at sende ministeriets forslag til høring. Og hvis høringssvarene ikke går meget imod, så har vi også nikket ja til, at ministeriet kan sætte de nye ting i værk', siger Anne Baastrup, SF.

Formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, har ikke fået, hvad han havde ventet.

'Jeg havde set frem til det her papir, men jeg er dybt skuffet', siger han.

Han mener, at udkastet bærer præg af hastværk. Bliver det gennemført i den foreliggende form, kan det medvirke til at afprofessionalisere dansklærernes arbejde.

'Man har ryddet fagudtrykkene ud af de centrale kundskaber og færdigheder (CKF) og delmålene, så de først og fremmest kan læses af forældre'.

Andre brancher ville nok betakke sig, hvis de instrukser, medarbejderne skulle tilrettelægge deres arbejde og evaluere efter, blev udvandede og fagligt upræcise, mener Jens Raahauge. For eksempel ville det være uheldigt, hvis lægerne fik redskaber af samme karakter.

'Jeg ville nødig opereres af en læge, der havde en folkelig lærebog som sit udgangspunkt'.

Der står intet præcist

Som tingene står nu, er der en risiko for, at den 'reelle målsætningsdebat for skolen ikke kommer til at ligge på det overordnede plan, men bliver flyttet ud til den enkelte skole-hjem-samtale', vurderer Jens Raahauge, der også er skoleinspektør.

'Der står intet præcist. Der står kun en stribe gummiord, som skal fortolkes'.

'Der er ikke lagt et snit ind, så man skelner mellem færdigheder, kundskaber og viden. Det er sådan lidt på den ene og lidt på den anden side - i en folkelig terminologi'.

Jens Raahauges anden anke mod forslaget er, at det bærer præg af hastværk. 'Det kan man se ved, at der er en lang række konkrete begreber, der ikke er diskuteret igennem. Det får den faglige forståelse til at sejle'.

Dansk-formanden nævner, at eksempelvis begreberne genre og tekst er uklart beskrevet. Desuden er dansk karakteriseret som et dannelsesfag, 'men det kan rent faktisk ikke spores nogen steder i de centrale kundskabs- og færdighedsområder'.

'Det er, hvad der sker, når man ikke får tid til at diskutere det. Udkastet er mere udtryk for politisk stress, end det er udtryk for et ønske om at kvalitetsforbedre folkeskolen'.

Jens Raahauge havde set frem til de nye tillæg til læseplaner og CKF'er som et instrument til lærerne, når de skal selvevaluere i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut for eksempel. Men forslaget er mere en 'indskrænkning af faget' end en præcisering.

'Det, der bliver kaldt en opstramning, er rent faktisk på nogle punkter en udglatning - blandt andet fordi man ikke har givet sig tid til at diskutere, men har sat to konsulenter i en stresssituation. Det er ikke professionelt', siger Jens Raahauge.

Danmarks Lærerforening har - mod sædvane - ikke været med i læseplansarbejdet, men høres nu sammen med 17 andre organisationer, blandt andre BUPL, Kommunernes Landsforening og Danmarks Evalueringsinstitut. Høringsfristen er 25. februar. De nye tillæg til læseplaner og CKF'er for dansk og matematik skal virke fra næste skoleår.

Det skal eleverne kunne

Undervisningsministeriet har formuleret delmål for, hvad eleverne skal kunne i dansk efter 2., 4., 6., 9. og 10. klasse. Her er 4. klasse:

Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området

Det talte sprog

-¡kan bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse

-¡kan udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og kan oplyse om fagligt stof

-¡kan give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden

-¡kan bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

-¡kan bruge visuelle hjælpemidler

-¡kan lytte aktivt og følge op med spørgsmål

-¡kan fungere som ordstyrer i en mindre forsamling

-¡kan forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer.

Det skrevne sprog - læse

-¡kan læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen

-¡kan oversigtslæse og punktlæse

-¡kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning og referat

-¡kan læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

-¡kan tale med om analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af tekster og andre udtryksformer

-¡har kendskab til og kan tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre

-¡kan læse lette og korte norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog - skrive

-¡kan skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser

-¡kan skrive kronologisk ud fra indsamlet stof

-¡kan skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer

-¡kan bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog

-¡kan give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål

-¡kan skrive refererende, beskrivende og berettende

-¡kan følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster

-¡kan bruge ordbog, der angiver bøjningsformer

-¡kan skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift

-¡kan skrive på computer med passende hastighed

-¡kan bruge illustrerende billeder i egne tekster

-¡kan bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster.

Sprog, litteratur og kommunikation

-¡kender forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion og kan udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation

-¡kan forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

-¡kan bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og har bevidsthed om sprogets poetiske funktion

-¡har viden om og kan bruge sproglige virkemidler

-¡ved, hvad en sætning er, og har kendskab til forskellige ordklasser

-¡har viden om forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

-¡har kendskab til, at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i

-¡har kendskab til, at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kan sammenligne med deres egne værdier

-¡kan samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse af tekster og ud fra elementært kendskab til faglige kategorier og begreber

-¡kan udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i samspil og hver for sig i små produktioner samt i dramatisk form

-¡har viden om forskellige søgefunktioner og kan finde information.

Læs mere på www.uvm.dk/grundskole/generelt/klareremal/index.shtml