En børnehaveklasseleder fortalte: 'Jeg lærer også børnene bogstaver, men det foregår gennem dans og musik i gymnastiksalen - megen bevægelse, åbent og frit . . . Når de kommende 1.-klasse-lærere stikker hovedet ind, siger de alle sammen, at børnene er meget støjende: 'Vorherre bevares, hvad skal jeg gøre med dem efter sommerferien?'. . . Når man går forbi de andre børnehaveklasser, er det, som om klassen er tom, eller de er døde. Ikke den mindste lyd. Det foregår helt militærisk. De skal lære det! Og det skal være nu. Mine børn . . . er meget motiverede og støtter hinanden, men de er lidt frække og støjende. Det fortæller jeg lærerne ved informationsmødet: Sådan er mine børn!'

I en tredje børnehaveklasse leger børnene udendørs det meste af tiden, og børnehaveklasselederen er sikker på, at legen udendørs forbereder dem bedre på læsning og skolegang end bogstavlæring og sprogstimulering.

Skal man som forælder lade sit barn gå i børnehaveklasse, eller er det bedre, at barnet starter i 1. klasse og dermed får leget mere og i det hele taget bliver mere klar? Alle de lærere, der udtalte sig i skolestartsprojektet 'Op lille Hans' mente, at børn, der begynder direkte i 1. klasse, klarer sig lige så godt som børn, der har gået i børnehaveklasse. Læseprøver og andre prøver i projektet viste det samme.

Hvordan skal det nu tolkes? Lærer børnene ingenting i børnehaveklassen? Joh, børn lærer jo altid noget. Spørgsmålet er, om de lærer mere og bedre i børnehaveklassen end i børnehaven. Lærernes udsagn kunne tyde på, at det ikke er tilfældet. Blandt hovedårsagerne til for ringe læring i børnehaveklassen er for dårlig voksennormering og for lidt plads. Der er højst halvt så mange voksentimer per barn i børnehaveklassen, som der er i børnehaven.

Hvis ens børnehavebarn godt kan klare sig med meget mindre voksenkontakt, og hvis det hører til det lille kropsligt veludviklede mindretal, kan man nogenlunde trygt vælge at lade barnet begynde i børnehaveklassen. Altså forudsat, at børnehaveklassen er ligesom den første eller den tredje af de børnehaveklasser, jeg fortalte om i starten. Og skulle barnets børnehave være af den stillesiddende slags, måske oven i købet med udskældende voksne, vil det være herligt for barnet at komme i børnehaveklasse af første eller tredje type.

Kort sagt: Børn skal ikke ned at sidde for tidligt, og der er for øvrigt ingen saglig grund til at skolificere daginstitutionerne med tidlig sprogstimulering. Det er på høje tid, politikerne forstår dette, for de fremturer. Væk med 10. klasse, som vist kan siges at have været en succes, indlem børnehaveklassen i skolen som den nye 1. klasse, udvid skoledagen. Det ser ud til at være 'dagens tilbud' fra såvel Socialdemokratiet, De konservative, Centrum-Demokraterne og Venstre, måske endda også fra Socialistisk Folkeparti? Hvad med barndommen? Hvad med legen? Hvad med de misrøgtede kroppe?

Nu hvor et folketingsvalg nærmer sig, er der grund til at advare mod at stemme på partier, der vil ekspropriere endnu mere af børnenes tid. De samme partier har også planer om at bombe skolen tilbage med krav om mere og mere traditionel dansk- og regneundervisning.

Rundt i landet gøres der modstand. Et par eksempler: Nørholm Skole i Aalborg har fredet børnene og barndommen mod 'leg og læring', som oftest går ud over legen, og vedtaget at sikre børnenes ret til at lege i læhegnet. I Skive hentede nogle forældre deres barn i 'helhedsskolen' klokken tolv hver dag, for nu var det nok. Nu skulle barnet hjem og lege!

Om nogen med tilbagevirkende kraft kunne true de stærkt institutionaliserende politikere med institutions-/skoleanbringelse en stor del af de barndomstimer, de i sin tid havde til egen rådighed, skulle de nok vide at betakke sig og forsvare deres frihed.

Erik Sigsgaard er lærer ved Højvang Seminariet i Glostrup