Man kan ikke forlange, at klasselæreren skal være ajour med alt, hvad der foregår på uddannelsesområdet. Derfor ville det være en bedre idé, hvis en større del af vejledningsopgaven sorterer under skolevejlederen.

Det mener Per Rye, som er formand for foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter - den såkaldte Tandhjulsforening. Han er ikke tilfreds med den nye bekendtgørelse om folkeskolens skolevejledning, som kun har fungeret siden den 1. august 1997.

Sammenlignet med det over 20 år gamle cirkulære på området giver den nye bekendtgørelse ganske vist vejlederne et større ansvar, så de bliver mere ligeværdige med klasselæreren i forhold til vejledningsopgaven. Men Per Rye, som til daglig er skolekonsulent i Sæby Kommune, pointerer, at den ændring ikke er tilstrækkelig til at sikre en optimal skole- og erhvervsvejledning.

- Det er ikke en kritik af klasselæreren, men mange gange har klasselæreren et forløb med den samme klasse i ti år, hvorefter vedkommende begynder i indskolingen igen. Og i indskolingen og nogle år derefter vil klasselæreren sandsynligvis ikke interessere sig for udviklingen på uddannelsesområdet i samme grad, som når man arbejder med elever, der er tæt på udskolingen.

Ud over en ændret arbejdsfordeling mellem klasselærere og vejleder peger Per Rye også på, at det er en mangel, at efterskoler og privatskoler ikke har pligt til at sørge for vejledning til eleverne.

- Det er vigtigt, at der fra Undervisningsministeriets side kommer nogle lovbestemte regler for de skoler, som forsømmer området.

Ingen dirigerende vejledning

Gennem det sidste år har der været en del kritik af vejledningen af folkeskolens elever. Hovedpunkterne i kritikken går på, at en del af eleverne ikke er tilstrækkeligt afklarede, når de træffer deres uddannelsesvalg. At mange elever vælger gymnasiet, fordi de skal vælge noget, og på den måde blot udsætter deres egentlige valg af uddannelse. Og at især de fagligt svage elever ikke får et brugbart udbytte af vejledningen.

- Det er klart, at man i vejledningen skal være ekstra meget opmærksom på de fagligt svage elever. Det er uhyre vigtigt, at man lægger stor vægt på og tager arbejdet med uddannelses- og handleplaner alvorligt allerede fra 6.-7. klasse, siger Per Rye.

- De unge skal have lov til at drømme, men til sidst må man gå dem på klingen og finde ud af, om de kan honorere de krav, som deres ønskeuddannelse kræver.

At forholdsvis mange unge vælger at gå på det alment uddannende gymnasium, er ifølge Per Rye ikke nødvendigvis udtryk for dårlig vejledning.

- Der er en humanistisk trend i samfundet, som spiller en betydelig rolle for de unges valg. Det kan godt være, at nogle oplever det som en udskydelse af valget, men generelt er gymnasiet et positivt tilvalg.

- Topfolk i arbejdsmarkedets faglige organisationer argumenterer for, at der er brug for flere unge med en teknisk baggrund. Men spørger man dem, hvad deres egne børn laver, ja, så er de ofte i gang med at tage en traditionel studentereksamen.

Per Rye understreger, at det ikke er vejledernes opgave at lave dirigerende vejledning.

- Selvfølgelig er vi bevidste om at åbne de unges øjne for det brede spektrum af muligheder. Men det er ikke vores opgave at sende folk hen, hvor erhvervslivet nu måtte have brug for det. Vores etik kræver, at vi forholder os neutralt til de forskellige uddannelsesmuligheder. Derfor vil vejledningen altid tage udgangspunkt i elevens behov, ønsker og forudsætninger.