De fleste lærere flygter fra den pædagogiske stemme, i hvert fald undertegnede i forhold til Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg, når denne i Folkeskolen nummer 4 under overskriften 'Stigende krav til alle' bevæger sig ud i en flom af ord, hvor konnektorer er brugt fuldstændig i flæng og bliver symptom på manglende sammenhæng i indhold, en opstilling af kunstige modsætninger, af et sprogligt ubevidst menneske.

'Ingen har patent på, hvad god eller bare nødvendig undervisning er'. 'Viden og handlekompetence i stedet for informationer og udenadslære'. Hvad nødvendig undervisning så er og hvorfor information ikke bliver til viden, og nødvendig udenadslære ikke fører til handlekompetence, skal vi uden videre forstå, når stemmen taler fra fagre nye pædagogiske verden.

'Derfor er teamwork ikke et valgfrit område . . .' Den forundrede læser må spørge, hvor i skoleloven ordet 'team' overhovedet er nævnt? Nej vel, så oppustede pædagogiske udtryk gør mig træt.

'Det er langtfra alt, der kan måles. Men alt kan evalueres'. 'Derfor . . .' og jeg begriber ikke en lyd af, hvad pædagogikformanden mener med sit derfor og talen om subjektive fornemmelser i modsætning til konkret skriftlig dokumentation.

Den pædagogiske formand har rørende omsorg for, at lærerne lærer at skelne mellem, 'hvad der er politiske, og hvad der er professionelle spørgsmål'. Som om man kan skelne mellem det professionelle og det politiske - det forekommer at være en noget stereotyp indfaldsvinkel, vi pålægges at bruge. Til sidst et eksempel på et meningsløst 'men'.

'Vi har ikke bare fået større indflydelse på virksomheden på de enkelte skoler, men ansvaret er i højere grad lagt over på os'. Der er ingen modsætning, derfor skulle ordet rettelig have været 'og', hvis selv pædagoger skal indfri de stigende krav til alle.

Torben Thomsen

Aars