Skole havde ulovlige edb-programmer
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
At det kan blive dyrt at spare eller at 'glemme' at betale, har man måttet sande på Ishøj Produktionsskole.
Efter besøg fra Business Software Alliance, som er en international organisation, der bekæmper ulovlig brug af edb-programmer, blev Ishøj Produktionsskole præsenteret for en kæmperegning. På skolens computere lå en række edb-programmer, der ikke var betalt licens for, og man indgik et forlig ved at punge ud med 150.000 kroner. Også programmer, som elever har lagt ulovligt ind, har en skole ansvaret for.