Pensionen skal følge lønudviklingen

Vi har betalt for vores pensionsret

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den kommende kongresperiode må der fortsat arbejdes for, at det bliver anerkendt, at tjenestemandspensionister har betalt for deres pensionsret, og at en tjenestemandspension derfor ikke er en 'overførselsindkomst', som uden videre kan nedskæres af Folketinget.

Kongressen må fortsat få hovedstyrelsen til at udøve et politisk pres i samarbejde med de øvrige statstjenestemandsorganisationer for at få pensionen til at følge udviklingen i det almindelige lønniveau.

Hvis pensionisternes ret til afstemning om overenskomstresultater skal elimineres, skal pensionisternes indflydelse på egne anliggender sikres på anden betryggende måde, ligesom pensionisternes indflydelse på Danmarks Lærerforenings øvrige arbejde stadig skal ske på lige fod med andre fraktioner i foreningen.

Børge Valentin Hansen

Østervraa