Det gav ballade, da et stort flertal i det gamle byråd på Møn ikke alene vedtog at bygge en ny skole til 80 millioner kroner. Politikerne besluttede også at samle alle øens elever fra 7. klasse og opefter på den nye skole i Stege, som blev taget i brug i sommer.

Regningen kom ved kommunalvalget i efteråret. Her stemte vælgerne så mange nye politikere ind i byrådet, at der nu tegner sig et flertal for at vende tilbage til den oprindelige skolestruktur med tre hele skoler på Møn. Ifølge konstitueringsaftalen mellem Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti skal politikerne senest om to år tage stilling til, om lærerne på de to gamle skoler påØst- og Vestmøn igen skal undervise elever i 7., 8. og 9. klasse.

Det betragter foreningen Tre Lige Gode Skoler som en foreløbig sejr.

- Det gamle byråd trumfede sin beslutning igennem, men nu har vælgerne givet politikerne et vink med en vognstang om, at det var forkert et samle de ældste klasser i Stege, siger Carsten Larsen fra bestyrelsen i Tre Lige Gode Skoler. Han er desuden lærer og tillidsrepræsentant på Fanefjordskolen på Vestmøn samt far til tre af skolens elever.

Tre Lige Gode Skoler blev dannet i protest mod centraliseringen og fik i løbet af ganske kort tid 600 medlemmer ud af en voksenbefolkning på godt 9.000. Men foreningen nøjedes ikke med at råbe op. 108 af medlemmerne meldte sig ind i Socialdemokratiet og fik afgørende indflydelse på partiets valgprogram og på kandidatlisten. Det lykkedes således foreningen at få valgt tre af sine egne medlemmer ind i byrådet.

I dag er det partiets officielle politik at genindføre den gamle struktur. Men to af de fem socialdemokrater i det nye byråd sad også i det gamle, og de har ikke umiddelbart tænkt sig at gå imod den nuværende skolestruktur, som de selv har været med til at vedtage.

Dermed får de tre 'regeringspartier' svært ved at få et ændringsforslag igennem, for de har kun et snævert flertal på et enkelt mandat.

- Nu har vi brugt over 100 millioner kroner på at bygge en ny skole og renovere de to gamle. Og så længe vi mangler penge til pasning af børn, pleje af de ældre og nye boliger, skal vi ikke bruge yderligere penge på mursten på de to skoler, siger en af de gamle socialdemokrater i byrådet, Flemming Tejmers.

Uansvarligt små klasser

Den anden genganger, Käthe Vest, peger på, at der kun er en halv snes elever i flere af klasserne på de to gamle skoler.

- Det er ikke pædagogisk ansvarligt at køre med så små klasser i overbygningen. Eleverne får svært ved at udfordre hinanden, når de er så få. Hvis jeg skal stemme for en tilbageføring, skal børnetallet stige kraftigt, siger Käthe Vest, der ikke tror, at byrådet kommer til at stemme om en ændring af skolestrukturen.

Til gengæld er Venstre-manden Jens Hansen positiv over for tanken om tre hele skoler, hvis ellers økonomien kan bære det.

Forvaltningen har beregnet, at det vil koste 22 millioner kroner at føre overbygningerne tilbage. Foreningen Tre Lige Gode Skoler mener, det kan gøres for højst 10 millioner kroner.

- Begge tal er nok lige forkerte, så jeg venter med at tage endelig stilling, til vi har fået lavet nogle mere realistiske beregninger, siger Jens Hansen.

Samme holdning har Bjarne Markussen, der er formand for børne- og ungeudvalget. Han er ellers en af de tre socialdemokrater, som Foreningen Tre Lige Gode Skoler fik stemt ind.

- Nu skal vi først undersøge grundigt, hvad vi skal have bygget til på de to gamle skoler. Men vi har tiden imod os, for når først forældre og elever har vænnet sig til den nuværende struktur, får vi svært ved at forklare, hvorfor vi vil bruge penge på at ændre skolestrukturen en gang til, erkender Bjarne Markussen. Han har dog ikke opgivet at få overbygningerne ført tilbage.

- Det bliver svært at få folk til at bosætte sig i yderområderne, hvis skolerne kun går til 7. klasse, siger Bjarne Markussen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.