Under 25 procent af Ugebrevet Mandag Morgens samlede driftsudgifter anvendes direkte til journalistik.

Ovenstående sætning er et falsum - eller rettere: et plagiat.

Indrømmet! Sætningen er tyvstjålet og forvansket fra ugebrevets nyeste kreationer om folkeskolen. I nummer fire, fra den 26 januar, lyder indledningen på en artikel nemlig: 'Kun 25 procent af skolens samlede driftsudgifter anvendes direkte til undervisning.' Og under overskriften 'Omkostningsklemme truer folkeskolens udvikling' forklarer den kreative analytiker, at 'omkring 75 procent af folkeskolens samlede budget (anvendes) på administration, forberedelse, ledelse og andre supportfunktioner, der medgår til at frembringe skolens kerneydelse: Undervisningstimer for eleverne'.

Analysemodellen er både speciel og tankevækkende. Kan man for eksempel forestille sig skoler uden tid til ledelse eller undervisning uden forberedelse?

Men Mandag Morgens procentberegningsmetode bliver endnu mere perspektivrig, hvis man bruger den på andre måder og andre områder.

Hvis det er et problem, at udgiftsfordelingen er så skæv i folkeskolens budget, kan der nemt rettes op på tallene ved at give børnehaveklasseledere og lærere klækkelige lønforhøjelser. Så ser procenttallene straks bedre ud. Men hvis skolelederne også skal have lønforhøjelser, som Mandag Morgen tidligere har talt for, ødelægges procentfordelingen igen.

PåFolkeskolens redaktion arbejdes der ihærdigt på at produktudvikle Mandag Morgens analysemodel. Det kan nemlig gøres ved at udstyre journalisternes computere med en kontrolenhed, der kun tæller den tid, hvor der slås i tasterne. Derved kan modellen udskille alle supportfunktioner fra kerneydelsen. For det er vel ikke journalistik at tale med kilderne, at læser rapporter, aviser, fagblade og tidsskrifter? Kontrol af egne beregninger og kildernes oplysninger skal i Mandag Morgens model tydeligvis ikke regnes som en journalistisk kerneydelse. Og redaktionsmøder og ideudvikling er vel heller ikke direkte journalistik? Telefon- og rejsetid og cheftid er det i hvert fald ikke.

En foreløbig afprøvning af Mandag Morgen-modellen viser chokerende, at i hvert fald Folkeskolens redaktion anvender under 25 procent af de samlede driftsudgifter til bladets kerneydelse: journalistik!

Det bliver spændende at læse Mandag Morgens analyse af folkekirkens økonomi. Præsterne prædiker jo kun søndag formiddag.

Eller hvad med fotograferne? En Mandag Morgen-historie om pressefotografernes kerneydelse vil med garanti mase sig ind i både Radioavisen og TV-Nyhederne. Tænk sig: et foto (som det på side x), der er taget på et halvt sekund, koster 700 kroner. En radikal og konsekvent brug af Mandag Morgens procentberegningsmodel viser, at fotografens reelle timeløn bliver på 5.040.000 kroner! Den omkostningsklemme truer mediernes udvikling.

Så forstår man bedre, at Mandag Morgen aldrig bruger billeder.-th