Send dine elever ud med kamera

Sidste år deltog 1.600 skoleelever i fotokonkurrencen Fang din by, der er arrangeret af Dansk Arkitektur Center. I år handler konkurrencen om det, der gør netop jeres by unik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvad adskiller en by fra en anden? Hvor gemmer byens sjæl sig? Med årets tema for fotokonkurrencen Fang din by opfordrer Dansk Arkitektur Center til, at deltagerne finder det, som skaber en forbindelse mellem dem og byen – på godt og ondt. Man deltager ved at lægge sit billede på Instagram med #DACfangdinby2022 eller ved at sende billede og kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk. Konkurrencen løber fra den 24. februar til den 24. april 2022.

Læs mere om konkurrence, jury og præmier her: dac.dk/udstillinger/ fang-din-by-2022