1. Start i morgen.

2. Undgå at opsøge forskning på området. Det kan virke demotiverende, at ingen undersøgelser gør os synderligt klogere på, hvilken type feedback eleverne får mest ud af. Om overhovedet noget.

3. Hvis du nede i læsegruppen kunne bedømme en hel Sally Rooney-roman alene ud fra bagsideteksten, så behøver du måske heller ikke at læse alle 27 elevers opgaver fra start til slut?

4. Visse kolleger “retter i bund”. Det betyder, at de ud over de indholdsmæssige ting også kommenterer på retstavning, kommaer, omsagnsled til grundled, alt sådan noget. I samtlige elevers opgaver. Derefter falder de døde om.

5. Mundtlig feedback kan ofte spare tid, hvis du forstår at fatte dig i korthed, for eksempel: “Nej, Agnes. Ajmen for helvede, Agnes”.

6. Der findes kolleger, der udarbejder sindrige afkrydsningsskemaer med kolonner og smarte features, som skal gøre det hele meget nemmere og hurtigere – de har delt det med dig! Vær dog opmærksom på, at ikke alle elever er lige begejstrede for at modtage respons på et excelark med krydser fordelt i 46 forskelligfarvede fejlkategorier.

7. Det kan være en god ide med fokuspunkter, som eleverne får at vide på forhånd. Eksempel: “Prøv nu at have fokus på at gøre dig lidt umage den her gang”.

8. Mange læser på skærmen, men fordelen ved at printe alle opgaver ud og sidde med papir og rød pen er, at eleverne sidenhen nemt kan finde kommentarerne igen blandt de andre krøllede papirer i bunden af tasken.

9. Hvis der i opgaven optræder ord som “stundom”, “døgenigt” eller ”sporenstregs”, bør du udvise særlig agtpågivenhed og give to karakterer: En til eleven og en til elevens curlingfar.

10. Et godkendt-hak under selve opgaven eller korte evalueringer som “Fint” eller “Set” fungerer jo udmærket i mange tilfælde. Men gør det mere udfordrende for eleven at tyde budskabet, og eksperimentér med for eksempel et spørgsmålstegn, dødningehoveder eller helt random en vandpistol-emoji.

11. Hyr en sekretær.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.