? Vil det ikke underløbe den demokratiske kultur på skolerne, hvis lærerne ikke har et lovbefalet forum som pædagogisk råd at tale pædagogik med skoleledelsen i?

! »Nej. Det afgørende for en god folkeskole er ikke statslige regler for én bestemt måde at organisere den pædagogiske udvikling på. Det kan være, at kommunerne vurderer, at det faglige udbytte ved andre samarbejdsformer vil være større, for eksempel årgangs-team, faggrupper eller afdelingsmøder. Der står udtrykkeligt i folkeskoleloven, at skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med medarbejderne. Det ændrer vi selvfølgelig ikke på«.

? Vil det ikke give et pædagogisk underskud på skolen, hvis der ikke længere er et lovkrav om en pædagogisk dialog?

! »Selvfølgelig skal der være en pædagogisk dialog på skolerne. Men det er ikke lovkravet om obligatorisk pædagogisk råd, der nødvendigvis sikrer den gode løbende pædagogiske udvikling. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at der kan være en pædagogisk ud-vikling på en skole, uden at medarbejderne er en del af udviklingen og har indflydelse på den. Men skulle det ske, har alle skoler med over 25 ansatte et samarbejdsudvalg, hvor man selvfølgelig skal rejse eventuelle samarbejdsproblemer, som det jo åbenlyst vil være, hvis der ikke er en dialog om den pædagogiske udvikling mellem ledelse og ansatte«.

? Regeringen ønsker, at skolelederen skal sætte en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde. Vil dét ikke underløbe den demokratiske kultur på skolen?

! »Nej. En god skoleleder vil selvfølgelig inddrage lærerne i skolens pædagogiske udvikling og i andre vigtige beslutninger. Uden et godt samarbejdsmiljø er det vanskeligt for en ledelse at skabe udvikling og resultater, uanset om der er tale om en folkeskole eller alle andre arbejdspladser«.

? Næsten en tredjedel af lærerne siger i en undersøgelse, som Folkeskolen har fået foretaget, at de ikke tror på, at de vil blive inddraget i den pædagogiske udvikling af skolen, hvis der ikke er et lovkrav om det. Gør det indtryk på dig?

! »Ja, det gør det. Hvis lærerne ikke har tillid til, at deres leder vil inddrage dem, håber jeg, at det er noget, som de lokalt vil gå videre med ved for eksempel selv at tage initiativ til at blive inddraget. Jeg har svært ved at forestille mig, at en skoleledelse ikke vil tage det al-vorligt. Skolelederne skal selvfølgelig stadig skabe de bedst mulige betingelser for et til-lidsvækkende samarbejde«.

? Skolen skal være en demokratiopdragende samfundsinstitution, men regeringen vil lave skolen om til en arbejdsplads som alle andre. Hvordan hænger det sammen?

! »Skolen skal selvfølgelig fortsat være demokratiopdragende, som det også fremgår af fol-keskoleloven. Men åndsfrihed, lighed og medindflydelse er jo grundsten for hele det danske samfund og bør da derfor også være en del af alle danske arbejdspladsers værdigrundlag. Forhåbentlig hviler alle arbejdspladser på reel medinddragelse af medarbejderne. Men er der konflikt, er der også her spilleregler for alle arbejdspladser og dermed også folkeskoler for, hvordan man løser konflikter. For eksempel via tillidsrepræsentanten eller gennem samarbejdsudvalget. Jeg tror ikke på, at en leder kan skabe resultater uden et godt samarbejde og en fælles retningsforståelse med sine medarbejdere. Det gælder både i folkeskolen og alle andre steder i samfundet«.