Djævelsk god løn til svenske lærere
I Sverige forhandler lærerne løn direkte med skolelederen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 40 procent af de svenske kommuner forhandler den enkelte lærer sin løn direkte med skolelederen.
Det er især de yngre lærere under 40, der gerne selv forhandler lønnen, men også størsteparten af lærerne mellem 40 og 60 år ønsker selv at forhandle lønnen.
Det viser en holdningsundersøgelse, som Lärerforbundet i Sverige gennemførte sidste år.
I 1996 indgik lærerorganisationerne i Sverige en aftale om individuel løn. Årsagen var, at lærerne gennem nogle år havde fået et lønefterslæb i forhold til andre offentligt ansatte. Forhandlingschef i Lärerforbundet Ove Johansson fortæller, at de svenske lærere hurtigt sagde ja tak til individuel løn.
»Man begyndte på en latterlig lille løn og sluttede på en ikke så god løn. Det var ikke en holdbar situation. Man måtte finde nye veje. Ved afstemningen om overenskomstresultatet i 1995 stemte 70 procent af lærerne ja«.
I 2000 blev der åbnet mulighed for, at lønnen kunne fastsættes i en samtale mellem den enkelte lærer og skolelederen.
I begyndelsen var der en vis modstand mod individuel løn.
»Lærerne og politiet gjorde modstand. Man sagde, at hvis to politimænd i den samme bil ikke får den samme løn, så skyder de hinanden. Men nu har alle individuel løn«, siger Ove Johansson.
Diskussionen om lærerprofessionen i Sverige har i høj grad lignet den danske diskussion, men konklusionen er vidt forskellig. De individuelle lønforhandlinger hænger nøje sammen med, at Lärerforbundet har valgt en professionsstrategi i arbejdet med sin lønpolitik.
»Alt, hvad vi snakker om, skal forholde sig til, hvad eleverne lærer. Professionsudvikling skal kunne lønne sig. Man skal kunne udvikle sig og gøre karriere. Der skal være plads til generalister og specialister. Hver lærer har unikke kompetencer, og det skal belønnes. Men to lærere, der underviser i hvert sit klasserum med næsten de samme opgaver, de skal også have næsten det samme i løn«, mener Ove Johansson.
Næste skridt for den svenske lærerforening er at få indført en form for autorisation, sådan at der er papir på, at lærerne kan noget, ingen andre kan.
»Lærerne skal begynde højt og slutte djævelsk højt. Vi tror på, at det er denne måde, vi kan få en god lønudvikling på«.
mbt@dlf.org
