Der sker meget på skoleområdet i øjeblikket, og det er et spørgsmål, i hvilken retning skoleudviklingen vil bevæge sig i Danmark.

På det overordnede plan er det Folketinget, der bestemmer, i hvilken retning skolen skal udvikle sig. Det er en lille forligskreds bestående af regeringen plus Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der skal tale sig til rette for at ændre på lovgivningen. Men på nogle områder lægger regeringen op til, at der måske skal gennemføres lovændringer alene med Dansk Folkeparti. Det håber jeg ikke bliver tilfældet, for der er brug for stabilitet på skoleområdet, og derfor bør regeringen gå efter at få bredere forlig på skoleområdet. Det vil sige at få De Radikale og Socialistisk Folkeparti med på de ændringer, der skal præge udviklingen af den danske folkeskole de næste mange år. I hele den aktuelle debat om folkeskolens formålsparagraf håber jeg meget, at der bliver bred opbakning bag en sådan ændring (også gerne med Enhedslisten). Jeg vil ikke have, at noget så vigtigt skal blive ideologisk slagmark mellem de forskellige fløje i dansk politik.

Der, hvor der er brug for at blive truffet beslutninger om skolen, er ude i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler. Det er her, fingeren er på pulsen, og det er her, der kan findes løsninger, der tilgodeser de lokale forskelle mellem skolerne - politikerne skal bare give os rammer at arbejde inden for, så skal vi nok i skolebestyrelsen, ledelsen, elevrådet og pædagogisk råd finde de bedste løsninger.

Regeringens fremlagte forslag på 10.-klasse-området samt forslaget om ændringer i projektopgaver og eksamen er to eksempler på, at det kan betale sig at gå imod regeringens fremlagte forslag. Det kræver en stor samlet opbakning fra mange forskellige parter, mange velovervejede argumenter og et vedvarende pres på politikerne. Det kan altså godt betale sig at bruge saglige argumenter og at gå i dialog med regeringen, selvom det på mange områder har været en vanskelig kamp.

Men det er vores opgave at holde den til enhver tid siddende regering målet for øje, nemlig at ændringer i folkeskoleloven skal være til glæde for alle elever i skolen. Der skal ske ændringer, så folkeskolen hele tiden bliver bedre og bedre - vi stiller hele tiden nye og flere krav til vores elever i skolen - og det skal vi blive ved med. Kun på den måde kan vi udvikle Danmarks bedste råstof - viden! Det skylder vi vores børn - og os selv.

Derfor vil jeg opfordre alle til at komme med erfaringer og synspunkter til forligspartiernes udspil til ny formålsparagraf og komme med kommentarer, når der kommer udspil til ny læreruddannelse. De kan påvirkes/ændres!

Jeg håber med denne lille gennemgang at have givet håb og lyst til, at alle vil deltage i den fortsatte debat om udviklingen af folkeskolen i Danmark - jeg tror, det nytter.

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund