I årevis har Marianne Jelved været en af de mest indædte kritikere af den tidligere VK-regerings skolepolitik. Men som nyt regeringsparti har partiet måttet bide i det sure æble og acceptere de ellers så forhadte nationale test. Den tidligere uddannelsesordfører erkender da også, at meget af den tidligere regerings skolepolitik vil blive ført videre af den nye regering.

»Uanset om vi vil det eller ej, er vi nu per definition en del af forligskredsen. Vi kan ikke ændre på det, der ligger bagud, men vi kan præge det, der sker fremadrettet. Og det vil vi selvfølgelig gøre«, siger Marianne Jelved.

Hun ærgrer sig i dag over, at Pisa-målingerne har fyldt så meget i debatten om folkeskolens faglige niveau, fordi det gav VK-regeringen ammunition til at ændre i lovgivningen.

»Det, der har karakteriseret de 34 ændringer af folkeskoleloven under VK-regeringen, er, at det ofte har været begrundet med resultaterne fra de danske Pisa-målinger«.

Og når de gjorde det, har VK-regeringens argumenter virket mere overbevisende, mener Marianne Jelved.

»Ja, over for dele af forældrene har det nok virket mere overbevisende, fordi det er så nemt et budskab at komme med. Men vi ved fra forskningen, at læring bare er mere kompleks«, siger hun.

Folkeskolen skal igen gå på to ben

Marianne Jelved mener dog ikke, at den tidligere regeringspolitik ligefrem har sejret.

»Den har i hvert fald ikke sejret på en måde, der gør, at man ikke kan ændre den - også uden lovgivning - langt hen ad vejen«, siger hun.

Marianne Jelved hæfter sig ved, at den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) blandt andet havde en top fem-placering i Pisa i 2020 som et succeskriterium for folkeskolen.

»Når Lars Løkke Rasmussen for eksempel ville offentliggøre resultaterne af de nationale test, var det med ønsket om at give skolerne en varedeklaration for forældrene. Og det illustrerer meget klart et skifte i dansk skolepolitik, fra at skolen har værdi i sig selv - altså skoletiden og skolens virksomhed i forhold til det enkelte barn og børnene i fællesskab - til nu at være en træning i færdigheder, der skal gøre børn til en god arbejdskraft og sikre, at de kan gå videre i en uddannelse«, siger Marianne Jelved.

Det sidste har altid ligget implicit i folkeskolen. For selvfølgelig skal børnene videre efter folkeskolen, siger hun.

»Man må ikke glemme, at det at gå i skole også er et demokratisk dannelsesprojekt i at være menneske sammen med andre. Men tidsånden indtil nu har været, at det er op til det enkelte menneske at blive en succes. Det er blevet understreget af den individualitet, der i øvrigt præger hele samfundet, at det er det enkelte barns eget ansvar«, forklarer Marianne Jelved.

VK-regeringens opgør med reformpædagogikken har efterladt folkeskolen humpende af sted på ét ben, hvor det kun er den »snævre« faglighed, det handler om.

»Vi vil forsøge at få skolen til at gå på to ben igen, i stedet for at den kun hopper på ét ben«, siger Marianne Jelved.