»Ulla Tørnæs var undervisningsminister, da jeg blev formand, og jeg kan huske, at hun faktisk viste viljen til at følge den tradition, vi indtil da havde haft i Danmark om at have brede politiske forlig om folkeskolen. Det var hun meget optaget af«, siger Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening.

»Vi havde et godt samarbejde også i forbindelse med det store OECD-review (i 2004, som blandt andet afstedkom det store fokus på evalueringskultur, redaktionen), og jeg husker, at vi blev inviteret ind til at give vores syn på det«.

Men så skete der noget. Inden valget i 2005 blev der offentliggjort en ny Pisa-undersøgelse, som betød, at regeringen ændrede strategi i forhold til Danmarks Lærerforening, siger Anders Bondo.

»Nu gik det ud på at tegne et katastrofebillede af den danske folkeskole med udgangspunkt i Pisa. Og det katastrofebillede skulle så bruges som afsæt til en gennemgribende reform af skolen«.

Folkeskolen og lærerne skulle nu have »én på trynen«, erindrer Anders Bondo.

Bertel havde ikke plads til dialog

Efter valget i 2005 fik veteranen Bertel 
Haarder comeback som undervisningsminister, og det betød blandt andet, at han skulle have ansvaret for den »fornyelse af folkeskolen«, som det nye regeringsgrundlag lagde op til.

Fra den dag af blev det svært at føre en dialog med regeringen, mener Anders Bondo. Den kontraktpolitik, som kendetegnede regeringens overordnede politik, havde nu også fundet vej ind i folkeskolen.

»Ministeren mødte op med et meget detaljeret regeringsgrundlag, hvor der ikke bare stod, at der skulle indføres nationale test, der stod også, hvilke klassetrin og hvilke fag der skulle være test i. Og det var jo i kontraktpolitikkens dage, så alt, hvad der stod i regeringsgrundlaget, skulle man kunne hakke af og gennemføre, og derfor, som Bertel Haarder sagde, var der ikke meget plads til dialog med Anders Bondo«, siger han.

Ministeren havde pludselig fået regeringsgrundlaget »hængt om halsen«. Og så var der ikke meget plads til dialog om de ændringer, som rullede ind over skolen i de år.

Bertel Haarder siger, at han gjorde meget ud af at komme dig i møde i slutningen af sin periode. Kan du genkende det billede?

»Ja. Nu skulle folkeskolen pludselig tales op, men det virkede selvfølgelig lidt grotesk på mig. Nu havde man bevidst talt folkeskolen ned for at kunne gennemføre sine reformer og køre Danmarks Lærerforening ud på et sidespor, og når det hele så var gennemført, så kunne vi begynde at tale pænt til hinanden igen«.

Ny statsminister gjorde pænt forsøg

Da Danmark får en ny statsminister i 2009, er partifarverne i regeringen stadig de samme, men stilskiftet i forhold til folkeskolen er nu officielt. Den nye regeringschef, Lars Løkke Rasmussen, vil have et partnerskab med Danmarks Lærerforening.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen havde en meget stærk personlig interesse i folkeskoleområdet. Og jeg tager bestemt også hans udmelding om et partnerskab om folkeskolen for gode varer. Jeg havde et glimrende møde med ham om indholdet i et partnerskab«.

Men også her går der valgstrategi i regeringens politik, mener Anders Bondo.

»Man forsøgte at kalde det et partnerskab, at jeg som formand ukritisk skulle skrive under på et stykke papir. Det er der ærlig talt ikke meget partnerskab i«.