Udviklingen går stærkest i de angelsaksiske lande, men også i Danmark er der grund til at være på vagt. Her er det på kort tid blevet nærmest umuligt at finde en kommune, der ikke har en større samarbejdsaftale med enten Google eller Microsoft.

Det mener ph.d.-stipendiat ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Lucas Cone, der forsker i netop techgiganternes indflydelse på skoleområdet i Danmark. Han oplever, at folkeskoler i stigende grad bliver omtalt som Google-skoler, Microsoft-skoler, Facebook-skoler eller Apple-skoler - en udvikling, han er dybt betænkelig ved.

Til årets læringsfestival skal han til en paneldebat sidde ansigt til ansigt med repræsentanter fra de amerikanske techgiganter. Eller det vil sige næsten ansigt til ansigt. Som så meget andet er årets festival nemlig rykket online.

Hvorfor er det et problem?

"Fordi techgiganternes brand bliver det definerende træk for, hvilken type skole man går på. Det er ikke en udvikling, der blot er drevet af 'naturlig' digitalisering, hvis man kan tale om en sådan. Der er rigtig mange penge at hente i uddannelse i dag. Det er vigtigt at have for øje, at det - ud over interesse i, at børn lærer mere - også er en faktor, når techgiganterne rykker ind i klasseværelset".

Kritikken hagler ned over Chromebooks på skolerne

Alle vil vel tjene penge på deres læremidler?

"Ja, men der er en tendens hos techgiganter mod monopolisering. Denne tendens ligger i naturlig forlængelse af virksomhedernes produkter, som tilbyder en ensartet og nem løsning til alle skolens digitale behov. Lokale nordiske virksomheder bli­ver i stigende grad fravalgt, fordi de ikke kan levere det samme som de helt store spillere", siger Lucas Cone.

"Samtidig er der en risiko for, at man gør sig afhængig af en enkelt virksomhed, fordi dens produkter benyttes i skolernes undervisning såvel som administration. Men hvad hvis virksomheden går konkurs? Eller man i skolebestyrelsen finder ud af, at den bruger børns data på en etisk uforsvarlig måde? Har man råd til at fravælge virksomheden igen, når hele skolens digitale infrastruktur er bygget op omkring dens produkter? Det stiller skolerne i en sårbar position".

"I den danske folkeskole har man en lang tradition for, at kvalitet er forbundet med lærerens faglighed, og at læreren i sidste ende har både retten til og ansvaret for at foretage den rigtige vurdering", pointerer Lucas Cone. Men i sine interview med lærere har han observeret, at mange af dem i længden føler sig afvæbnet af techplatformene, fordi de ikke oplever, at deres vurderinger står stærkt nok i sammenligning med databaserede konklusioner om en elev.

"På den ene side forventer forældre fortsat, at det er læreren, der styrer undervisningen. På den anden side presses mange lærere af de her væg til væg-systemer, fordi der pludselig er en masse information tilgængelig for forældrene, som de spørger ind til.

Jeg har i min forskning set, at det trivselsarbejde, der er en helt naturlig del af lærernes faglighed, i stigende grad bliver erstattet af en app eller anden databaseret forklaring på, hvorfor eleven har det dårligt. Igen: Hvem har reelt fagligheden og ansvaret i skolen i dag?"

Hvor meget af det handler om bevidste ønsker fra techgiganterne, og hvor meget handler om, at kommuner, skoler og lærere ikke er klædt på til at tænke didaktik før teknologi?

"Det er en kombination af de to ting. Det er helt rigtigt, at man ikke skal lægge al skylden over på virksomhederne, der leverer en løsning på et eksisterende politisk behov. Men de er i høj grad med til at forstærke behovet for bestemte typer af løsninger, der pudsigt nok kan imødekommes ved at købe netop deres produkter".

Techgiganterne er kommet ind i skolen på et tidspunkt, hvor der politisk er sat fokus på for eksempel læringsmål og dokumentation gennem kvantificerbare data. Men det er vigtigt at have for øje, at mange forvaltninger, skoleledere og lærere føler sig en smule overrumplede af udviklingen, påpeger Lucas Cone.

"Så nej, de er ikke klædt godt nok på. Men det skyldes jo også, at man har skabt en ramme, hvor der hverken er tid eller resurser til at sætte sig grundigt ind i platformenes betydning. Selv om digitalisering fylder mere og mere på læreruddannelserne, er lærere i dag stadig først og fremmest trænet i at fokusere på deres faglighed, didaktik og relationer. Det er derfor for nemt at sige, at lærerne blot skal klædes bedre på. De tendenser, vi ser nu, skal adresseres på et politisk niveau.

Problemet er, at ansvaret for at tage styring over udviklingen lander mellem to stole. Politikerne siger, at lærerne skal udvikle en større kritisk bevidsthed og forvalte de digitale platforme lokalt. Men lærerne og lederne på de enkelte skoler har ikke de tilstrækkelige resurser til at gøre det".

Ifølge lovgivningen skal skolebestyrelserne formelt set godkende læremidlerne. De skal vel også på banen?

"Når jeg taler med skolebestyrelser, påpeger de ofte, at der er rigtig meget, der falder i kategorien nødvendighedens politik. De siger, at man bruger Google eller Microsoft, for det gør de andre skoler i kommunen. Men i et politisk og demokratisk skolesystem skal sådanne beslutninger jo helst være funderet i pædagogik og værdier.

Men der mangler også forståelse for, hvad der er på spil. Mange forstår ganske enkelt ikke, hvad databehandleraftaler går ud på. Hvad er forskellen på kerne- og sekundærtjenester i Googles produktunivers, og hvad betyder det for elevernes møde med reklamer? Hvad er konsekvenserne af at overdrage store mængder data til én udbyder?"

Hvorfor er det ikke nok at sikre sig, at kommunen har en databehandleraftale?

"For det første ender det med at blive en sovepude. Man ender med at tænke, at hvis der er en databehandleraftale, så er alt godt i brugen af de her platforme. Men området udvikler sig eksplosivt. Om fem år ser de digitale platforme helt anderledes ud. Derfor er det også svært at opretholde kontrakter. Det kræver ansatte, der har til opgave løbende at følge med i udviklingen på området. Det er der ikke særlig mange steder. Derfor er det vigtigt, at kommunerne tager ansvar for at få tilknyttet kapaciteter, der følger med i, om de er opdaterede i forhold til dataindsamling".

Techgiganterne har meget større indflydelse i andre skolesystemer, hvor meget forskning også stammer fra. Skal man ikke passe på at overføre konklusioner og kritik fra ét skolesystem til et andet?

"Det er en god pointe. At bruge kritikken fra for eksempel amerikansk forskning i techgiganterne kræver, at man oversætter og spørger sig selv, om det også er et problem her. Helt klart.

I USA har man for eksempel ikke tradition for en politisk folkeskole, der er forankret i en forvaltning og en stærk skolebestyrelse. Det er langt nemmere at lave top-down-implementeringer af platforme. Det er alt andet lige sværere at forandre skolen med et knips i Danmark. Vi har mange politiske institutioner, og vi har en stærk lærerforening.

Der, hvor vi kan lære noget af den amerikanske forskning, er, når det kommer til at forstå, at de her platforme ikke bare kommer ind i skolen som neutrale løsninger, som man kan bruge, som man vil. De kommer med en særlig tilgang til læring indbygget i systemerne og algoritmerne, og det syn er ganske ofte meget behavioristisk. De har som udgangspunkt, at man gennem visuel stimulering af eleverne og automatisk personalisering af undervisningen kan optimere det faglige udbytte.

Den amerikanske forskning er langt fremme i forhold til at påpege denne normativitet, der ligger indlejret i platformene. Derfor kan man bruge forskningen til at spørge, om disse tilgange passer ind i den danske folkeskole, hvor vi har tradition for at vægte gruppearbejde, sociale kompetencer og almen dannelse højt.

Der er en vigtig pointe i, at den danske folkeskole er designet til, at udviklingen skal gå langsomt. Vi har en lang tradition for at involvere lokalsamfund, fagforeninger, skolebestyrelser, forældre og sågar eleverne i at finde ud af, hvor vi gerne vil hen med vores skoler.

Techgiganterne står omvendt for en hurtig og disruptionsorienteret tilgang til skoleforandring. Spørgsmålet om, hvad vi som et demokratisk og forskelligartet samfund vil med skolen, trænges i baggrunden af spørgsmålet om, hvordan man kommer med på toget, så man ikke bliver hægtet af udviklingen".

Eleverne skal efter skolen ud i en virkelighed, hvor techgiganterne fylder mere og mere. Skal skolen ikke forberede dem på det, ved at de også er i skolen?

"Et godt gammelt citat fra Løgstrup er, at samfundet har den skole, det fortjener. Det er naivt at tro, at der er et open source-paradis, hvor eleverne navigerer på tværs af alle mulige åbne, databaserede løsninger, når vi i resten af samfundet er så tæt forbundne med techgiganternes produkter.

Men det er også vigtigt at huske, at markedsføringsloven tydeligt slår fast, at børn og unge er særligt sårbare over for handelspraksisser. Og at vi derfor skal sørge for at beskytte børn, som generelt set er lettere at påvirke og præge i forhold til at benytte bestemte brands.

Der findes et internet, hvor viden er tilgængelig, og hvor dine data ikke bliver brugt til at generere målrettede reklamer. Der findes også et internet, hvor man logger på sin Google-konto og former sit liv online gennem de søgeresultater og produkter, den foreslår.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det at søge på internettet i skolen aldrig må blive det samme som at google. Ligesom det at skrive på en computer ikke nødvendigvis betyder at bruge Word. Med andre ord er det voldsomt vigtigt at adskille brands og virksomheder fra praksis.

Løsningen er ikke, at Google og Microsoft skal fuldstændig ud af skolen. Det vigtige er, at der er plads og muligheder på skolerne for at vise alternativerne. Når man ser på de monopollignende tendenser, der er i dag, må man bare konstatere, at de muligheder er forsvindende få".