Illustration: Pernille Mühlbach
»Som leder kan man ikke snakke toldfrit«
På kurser for nye skoleledere oplever konsulent Dorrit Bamberger, at især fire ændringer ved skiftet til leder kræver tilvænning for kursisterne. 62-årig nybagt viceskoleleder siger: »Som at være nyforelsket«.
Fire udfordringer
Nogle af de største omvæltninger ved at tage springet fra lærertil leder:
• Man går fra et stort til et lille fællesskab, og man kan ikkelængere tale uformelt. Lederkasketten kan ikke tages af.
• Arbejdsmængden - især hvis man som ny viceskoleleder stadighar undervisning.
• Man er ikke længere direkte ansvarlig for, at elevernelykkes.
• Som lærer er man kompetent - som helt ny leder er der mangeting, man ikke har styr på.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der snakkes ofte om det praksischok, der opstår, når man fra læreruddannelsen rammer virkeligheden ude i skolerne. Men også hvis man senere tager springet videre fra lærer til skoleleder, byder det første år på en markant anden dagligdag, end man er vant til.
Skolelederforeningen holder hvert forår kurser for nye skoleledere, og her oplever konsulent Dorrit Bamberger, at mange kursister bemærker ændringen ved at gå fra at være en del af et stort lærerfællesskab til at være lidt alene på toppen.
»Man mister retten til toldfrit at kunne sige, hvad man tænker. Man kan ikke tage lederkasketten af igen, når man først har taget den på«, siger hun.
Derudover er mange nye ledere, ifølge Dorrit Bamberger, overraskede over arbejdsmængden. Især de viceskoleledere, som stadig har undervisning, der lægger beslag på fleksibiliteten - noget, som nye ledere ellers fremhæver som en af de store positive ændringer ved at gå fra klasseværelset til kontoret.
Resultater gennem andre
Når man ikke længere står ved tavlen, er man heller ikke længere direkte ansvarlig for, at eleverne lykkes. Det er en tredje ændring, mange nye ledere skal vænne sig til.
»Selvfølgelig kan man klappe sig selv på skulderen, når undervisningen lykkes, fordi man er overordnet ansvarlig, men det kan være svært at vænne sig til så at sige at udøve sin gerning gennem andre«, siger Dorrit Bamberger.
Endelig oplever mange det som en udfordring at gå fra at være en superkompetent lærer til i starten ikke at vide noget.
»Især hvis man skifter skole. Så kan man i starten ikke engang svare på, hvor blyanterne ligger«, siger Dorrit Bamberger.
Ny viceskoleleder: Vær dig selv
En af de lærere, der i dette skoleår har taget springet til leder, er 62-årige Uffe Junker. Siden august har han været viceskoleleder og skolefritidsordningsleder på Møllebakkeskolen i Nykøbing Falster. Inden da var han lærer i mere end 30 år på Sydfalster Skole, hvor han også et par gange var konstitueret viceskoleleder.
»Når man har været så længe på en skole, bliver det som et ægteskab. Trygt og godt, men måske også lidt kedeligt. I maj blev jeg lånt ud til Møllebakkeskolen, og det var som at blive forelsket igen«, siger han.
Uffe Junker har dog mærket, at han nu ikke længere er en del af en lærergruppe, men gør meget ud af at opsøge de uformelle fællesskaber med personalet.
»Jeg insisterer på at finde tiden til at gå ned i lærernes forberedelseslokale og snakke uformelt og har også været primus motor på at få så mange som muligt fra både ledelse og lærergruppen til at spise frokost i personalerummet, fordi der havde bredt sig en kultur, hvor man spiste hver for sig ved sin computer«, fortæller han.
Hans bedste råd til nye skoleledere er kort og godt: Vær dig selv.
»Så ved personalet, hvor de har dig, og så bliver det også nemmere at have lederkasketten på til alle tider. Man skal naturligvis tænke sig om, men personalet er gode til at italesætte, at nu laver vi noget socialt lørdag aften, men på mandag er det dig, der bestemmer igen«, siger Uffe Junker.