Det er ikke en selvfølge, at børn får lov at tage del i det almindelige fællesskab i i­dræts­timerne, hvis de kommer i kørestol eller bevæger sig på en anderledes måde. Ofte beror det på, om eleven tilfældigvis har en lærer, der ved, hvad hun skal stille op.

»Det hører til undtagelserne, at handicappede børn deltager i idrætstimerne i folkeskolen. Lærerne giver hurtigt op, og så kommer eleverne til at sidde ved en computer eller får en perifer rolle på sidelinjen. Det gælder også børn, der dyrker idræt i deres fritid«, siger idrætskonsulent Anne-Merete Kissow fra Handi­capidrættens Videnscenter.

Der er tale om et stort problem, vurderer Søren Madsen, der er formand for børneudvalget i Dansk Handicap Idræts-Forbund.

»Mange lærere træffer et valg på elevens vegne om, at han ikke får noget ud af at være med i idræt. Det er ærgerligt, for idræt er det fag, hvor de sociale relationer er mest flydende, og hvor eleverne snakker og griner meget sammen«.

Søren Madsen er selv uddannet idrætslærer, og han kalder det et paradoks, at elever kan få ekstra undervisning, hvis de læ­ser eller regner dårligt. Men når elever har vanskeligt ved at bevæge sig, får de mindre eller slet ingen undervisning i idræt.

Et handicap kan dog være så alvorligt, at det er meningsløst at inddrage eleven i den almindelige idrætsundervisning, medgiver Anne-Merete Kissow. Men man kan ikke udelukke en elev på forhånd.

»Hvis læreren prøver alt og er i dialog med eleven, uden at det fører nogen vegne, er det i orden at give op. Det er bare ikke de forløb, vi ser i folkeskolen«, siger hun.

Ikke af ond vilje

Idrætslærerne holder ikke handicappede elever ude af ond vilje. De er snarere usikre på, hvordan de skal gribe opgaven an. Det er nemlig ikke et dansk fænomen, at handicappede ikke deltager i idrætstimerne.

»Ifølge en australsk undersøgelse føler lærere sig utrygge, indtil de får nogle oplevelser med praktisk undervisning af handicappede elever. Derfor er vi i Handicap­idrættens Videnscenter begyndt at tilbyde små idrætskurser over en eftermiddag til lærere, der har handicappede elever i deres klasser«, siger Anne-Merete Kissow.

Også i Dansk Handicap Idræts-Forbund er der hjælp at hente. Forbundet har idrætskonsulenter ansat i hvert amt, og de tager gerne ud på skoler og rådgiver idrætslærere.

»De kan præsentere øvelser og aktiviteter, men først og fremmest drejer det sig om at få lærerne til at organisere undervisningen, så der er plads til den handicappede. Det er ikke et spørgsmål om, at al undervisning skal centreres omkring denne elev. Tværtimod risikerer man, at de andre i klassen kører ham ud på et socialt sidespor, hvis de hele tiden skal indrette sig efter ham«, siger Søren Madsen.

»Det er også fuldt legalt, at den handicappede indimellem laver noget for sig selv i den anden ende af hallen. Det skal lærerne vide«.

Fordel for andre elever

Men det er nødvendigt at klæde lærerne bedre på, mener Torben Vandet Kristensen, formand for Dansk Idrætslærerfor­ening.

»Politikerne kræver en mere rummelig folkeskole, og det øger behovet for ny viden om, hvordan lærere få alle elever med i idræt. Det gælder handicappede elever, men vi får også flere og flere tykke børn, ligesom mange børn har en svag motorik. De vil også få glæde af, at læreren kan differentiere sin undervisning«, siger Torben Vandet Kristensen.

folkeskolen@dlf.org

Læs mere om idræt for handicappede hos Handicapidrættens Videnscenter på www.handivid.dk og hos Dansk Handicap Idræts-Forbund på www.dhif.dk