Hollandske lærere underviser maksimalt 988 timer om året. Det tilsvarende tal for danske lærere er 967.

Vil man sammenligne hollandske og danske læreres undervisningsmængde, bliver forskellen dermed to procent og ikke 55 procent, sådan som Mandag Morgen påstod i sidste uge.

Sådan regnes det ud

En hollandsk lærer må maksimalt undervise 988 timer om året fra 1. til 4. klasse. Der findes ingen tal for, hvor meget lærerne underviser i gennemsnit, men minimum er 880 timer.

I Holland skelnes der ikke mellem undervisning, frikvarterer og lignende. Det hele indgår i undervisningsnormen.

Sådan er det ikke i Danmark. Her er frikvartererne F-tid. Til de 750 timer, som en dansk lærer maksimalt må undervise om året, skal man for at få et tal, som er sammenligneligt med det hollandske, lægge frikvartererne, og dermed kommer man frem til, at en hollandsk lærer maksimalt må undervise 988 timer om året og en dansk lærer maksimalt 967 timer om året (forholdet mellem undervisning og frikvarter er ifølge den danske arbejdstidsaftale 45 : 13).

Sammenligningen gælder endda kun, når man sammenligner lærere, som underviser de yngste hollandske elever (fire til otte år). I de ældre hollandske klasser må lærerne kun undervise 912 timer om året.

Færre pauser

Ovenstående sammenligning respekterer matematikkens regler og landenes forskellige overenskomster. Det gør Mandag Morgens ikke (se artiklen andetsteds). Alligevel bliver sammenligningen skæv: En hollandsk klasse holder færre pauser end en dansk. Når man forhøjer den danske undervisningsmængde med frikvartererne, bliver summen relativt for stor.

Og det er netop derfor, man bør være forsigtig med sammenligninger: Når man går tættere på substansen i det, der modstilles, er der væsensforskelle, som gør det umuligt at finde en matematisk fællesnævner.

Et spørgsmål om uddannelse

Det gælder også, hvis man forsøger at finde ud af, hvad der reelt samles under begrebet undervisningstid. Og hvis de hollandske lærere bliver forfordelt, når frikvartererne lægges til undervisningstiden, er det de danske lærere, der bliver forfordelt, når man ser på, hvad undervisningsbegrebet dækker. Her er der næppe tvivl om, at der er mere egentlig undervisning i den danske undervisning.

Øjenvidneberetninger fra den hollandske skole (se efterfølgende artikel) viser, at kun en ganske lille del af de hollandske læreres undervisningstid bruges til at formidle viden, instruere eleverne og kommunikere med dem. Læreren er kun på mellem en tredjedel og en sjettedel af det, der regnes for undervisningstid.

Resten af tiden holder læreren vagt i klassen, mens eleverne i fuldkommen stilhed arbejder sig igennem de uddelte ark med matematikopgaver, læser sig igennem dagens pensum i litteratur eller renskriver den opgave, de har fået rettet tilbage fra læreren.

Der er forskel på hollandske skoler, ligesom der er på danske, og nogle steder bruger lærerne sikkert tiden til at gå rundt i klassen og hjælpe dem, der har problemer. Alligevel er der ingen tvivl om, at den danske undervisningspraksis er langt mere kommunikerende og krævende end den hollandske, og at en stor del af det, som i Danmark er lektier eller hjemmearbejde, optager en stor del af den hollanske U-tid.id