Ingen vindere, men mange tabere, og især er børnene de store tabere i sagen, siger en forældrerepræsentant, der endda har fået det, som han gerne ville - nemlig at få læreren fjernet fra den 1. klasse, hvor hans søn går.

Det er et af resultaterne i en grotesk sag fra Jersie Skole i Solrød Kommune, hvor forældre til 20 elever i en 1. klasse på skift har overvåget samtlige en lærers timer fra skoleårets begyndelse og frem til 8. september.

På det tidspunkt meldte matematiklæreren og klasselæreren sig begge syge på grund af det psykiske pres imod dem. Siden har ingen af dem været på arbejde. Matematiklæreren er frigjort fra sine timer, og klasselæreren, som er overenskomstansat, har modtaget varsling om fyring på grund af 120 sygedage.

Nu undervises klassen af en lærerstuderende på anden årgang. To elever er dog flyttet til parallelklassen.

Problemer inden skolestart

Hele sagen begynder i juni sidste år, da forældrene til den kommende 1. klasse får brev fra skolen med skema og navne på de lærere, klassen skal have. En stor gruppe forældre henvender sig til skolen og fortæller, at de ikke vil have, at matematiklærer Birte Jacobsen skal have klassen i 13 timer om ugen, fordi de er utrygge ved hende.

Skolelederen indkalder forældrerådet for 1.b og Birte Jacobsen til møde i sommerferien. Dette møde optager forældrene på bånd uden at oplyse om det. Det nedsatte forældreråd fremhæver, at læreren har sagt, at hun godt ved, at forældrene er sårbare gennem deres børn. Det opfatter de som trusler og tør derfor ikke lade matematiklæreren være alene med deres børn.

Forældrerådet går til kommunen for at se lærerens personalemappe. Heri finder de ingen klager, hvorefter de efterlyser en bestemt forældreklage, som de mener burde befinde sig i mappen.

Første skoledag fortæller forældrerådet skolelederen, at de vil være tilfredse, hvis Birte Jacobsen ikke har de tre støttetimer i dansk i klassen.

- Jeg taler med læreren og tillidsrepræsentanten om det. De tre timer tages fra læreren, selv om det er at føje forældrene, siger skoleleder Susanne Hostrup Larsen.

- Bagefter kan jeg godt se, at det var naivt at tro, at forældrene så var tilfredse.

Det er de ikke. De kræver derefter, at matematiklæreren slet ikke må være alene med eleverne.

Talsmand for forældrerådet, John Kristiansen, siger til Folkeskolen, at de på mødet fik at vide, at matematiklæreren kun skulle have tre timer i alt med klassen.

- Der var ikke tale om at tage tre timer fra læreren, men om at hun kun skulle være alene med børnene i tre timer om ugen. Det sagde skolelederen. Ellers har 20 forældre hørt forkert, siger John Kristiansen.

Skoleleder Susanne Hostrup Larsen er ikke enig i denne udlægning. Hun fortæller, at der i to uafhængige referater af mødet tales om at fjerne de tre støttetimer.

Lærerne overvåges

Undervejs i hele dette forløb møder der hver dag to forældre op til Birte Jacobsens timer i 1.b. I nogle af timerne er klasselæreren, Annette Stærup, støttelærer, og hun bliver derfor også overvåget. De to lærere arbejder i team og har selv valgt hinanden til samarbejdet.

- Første skoledag tager 1. klasse altid imod den nye børnehaveklasse, og imens det foregik, gik forældrene ud og ind af lokalerne og holdt småmøder med hinanden. Der var en underlig stemning, fortæller Annette Stærup.

- Fra anden skoledag kom forældrene hver dag i mine timer, siger Birte Jacobsen.

- Overvågningen gav sig udtryk i nogle utrolige optrin. Nogle forældre servicerede deres børn hele tiden i undervisningen eller sad og talte med dem, og en dag kom en far op til mig efter timen og sagde: 'det klarede du jo meget godt', fortæller Birte Jacobsen.

Annette Stærup prøvede at ignorere forældrene. Det samme gjorde Birte Jacobsen i starten, men så begyndte hun at inddrage dem. De hentede for eksempel bolde i idræt, holdt drejeskiven i gang i formning og deltog i klassens gruppearbejde.

En dag blev en elev vred og løb ud af klassen med sin taske på vej hjem. Birte Jacobsen løb efter og hentede ham tilbage. Denne episode er senere blevet udførligt beskrevet af forældrene i de lokale medier. Drengens forældre klagede, og Birte Jacobsen blev af skolelederen bedt om at kontakte forældrene og fortælle dem om hændelsesforløbet. Samtidig blev hun klandret for ikke at have fortalt skolelederen om episoden umiddelbart efter.

Dér blev det for meget for de to lærere, og de sygemeldte sig. Birte Jacobsens læge anmeldte straks sagen som en arbejdsskade.

Annette Stærup er multiallergiker og har en kronisk tarmlidelse. Begge dele er meget påvirkelige af stress, og hun blev syg.

- Jeg har aldrig tidligere haft problemer med sygemelding på grund af mine sygdomme, men reagerer, når jeg rammes psykisk, siger Annette Stærup.

Hun er nu varslet fyret af kommunen. Hun regner med at være færdig som lærer og snart blive indstillet til revalidering.

Begge lærere har modtaget psykologisk krisehjælp på grund af sagen.

Arbejdstilsyn ind i sagen

Den 31. oktober sidste år kom Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg på skolen, og det resulterede i et påbud fra Arbejdstilsynet til skolelederen om at tilrettelægge arbejdet, så det i alle led kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 'herunder at forældre ikke overvåger timer uden forudgående at have indhentet skolens accept'.

Påbudet skal efterkommes senest den 1. januar i år, men da læreren har været sygemeldt siden september sidste år, er det svært at undersøge om påbudet overholdes. Desuden har Solrød Kommune anket Arbejdstilsynets påbud, så sagen er nu til behandling i Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Skoleleders ansvar

I Arbejdstilsynets udtalelse lægges der vægt på, at en af forældrene i pressen har udtalt, at han ikke kan sige, hvordan forældrene vil reagere, når og hvis matematiklæreren vender tilbage til klassen.

Samtidig lægger Arbejdstilsynet vægt på, at det er overladt til læreren selv at skulle vurdere, hvad hun vil lægge ryg til, og hvornår hun vil sige fra. Det er, skriver Arbejdstilsynet, arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de ansatte ikke udsættes for fysisk eller psykisk sundhedsskadelige påvirkninger. Arbejdsgiveren er i dette tilfælde kommunen, men skolelederen er arbejdsleder for læreren, så det er altså skolelederens ansvar.

Skoleleder Susanne Hostrup Larsen siger, at hun ikke mener, at hun kunne have reageret anderledes eller kraftigere over for forældrene.

- Det er meget ubehageligt for en skole, at forældre kan føre sig frem så aggressivt, uden man kan gøre noget. Man har ingen sanktionsmuligheder, siger Susanne Hostrup Larsen.

- At man på formodninger og rygter mod en lærer kan drive det så vidt. Men det er ikke første gang og desværre nok heller ikke sidste gang, man ser det.

Skolelederen har i øvrigt anbefalet kommunen at anke Arbejdstilsynets påbud, da hun ikke ønsker deres indblanding i fagfordelingen.

Forældremøde saboteres

De to lærere føler sig svigtet af kommunen og af skolelederen.

- Ja, af hele systemet, siger Birte Jacobsen og Annette Stærup.

- Der er ingen sikring af os. Vi er bestemt ikke hellige, men når der ikke eksisterer alle de klager, som forældrene påstår, så er det forrykt, at man ikke kan gøre noget. Der er ingen tryghed i ansættelsen. For eksempel får vi fra kommunens side at vide, at skolen er et serviceorgan, og hvis en gruppe forældre ikke ønsker en lærer, må læreren finde en anden gruppe forældre - en anden klasse - som gerne vil have vedkommende lærer.

Da skoleåret begyndte, skrev skolelederen et brev til forældrene om, at de ikke måtte komme og overvåge timerne, men de fortsatte deres vagtordning i Birte Jacobsens timer.

Skolelederen skriver igen, men med samme resultat. En gang går skolelederen ned i klassen, henter forældrerepræsentanten op på kontoret og beder vedkommende om at forlade klassen. Forælderen går, men næste dag er der igen forældreovervågning af matematiktimerne.

I slutningen af august indkalder skolelederen til forældremøde med punktet skole-hjemsamarbejde. Med til mødet er den ledende skolepsykolog. Mødet varer ikke ret længe, fordi forældrene saboterer det. De ønsker ikke noget kursus i at være forældre, det kan de godt selv finde ud af, siger de. De kommer med en række påstande om lærerne, og det ender med, at de to lærere forlader rummet, mens skolelederen prøver at fortsætte debatten med skolepsykologen som referent. Det kommer der intet ud af.

1. september nedfælder personalet på Jersie Skole retningslinier for forældrebesøg på skolen og for behandling af klager. 8. september melder de to lærere sig syge, fordi situationen er uændret. Derefter holder skolens lærere fagligt møde. I en meddelelse fra mødet skriver lærerne, at de er tilfredse med, at skoleledelsen, skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen fastholder fagfordelingen, og at de støtter den pågældende lærer.

Senere på måneden skriver lærerne en pressemeddelelse, som de også sender til borgmesteren. Han ringer straks til tillidsrepræsentanten, der derefter trækker pressemeddelelsen tilbage.

Stikker fingre i rundsav

Borgmester i Solrød Kommune, Mogens Baltzer, har holdt møder med alle involverede parter undervejs i sagen. På spørgsmålet om, hvorvidt han synes, det er i orden, at forældrene kan vælge den lærer, de gerne vil have, svarer han nej. Det er skolens ledelse, der bestemmer dét.

- Men indimellem er det skolens ledelse, der må ofre noget, så forældrene får ret. Det er det samme, hvis en borger ønsker en ny sagsbehandler. Der kan man godt drage en parallel, siger Mogens Baltzer.

- Folkeskolen er et serviceorgan. Lærere skal ikke finde sig i overvågning, men det er vigtigt, at forældrene kan komme i klassen, og at der er et godt skole-hjemsamarbejde. Det er ikke mit udgangspunkt, at forældre skal bortvises fra klassen. I en sag som denne er det i orden at sige, at forældrene er uønskede i klassen, men vi kan ikke nægte at undersøge deres kritik, og vi kan ikke sende bud efter politiet eller lignende.

- Det er ikke nogen særlig sympatisk aktion fra forældreside, og hvis jeg var den pågældende lærer, ville jeg have valgt et andet skema uden at føle, at jeg derved tabte ansigt, siger Mogens Baltzer.

- Der er ikke noget i sagen, der er rimeligt, men hvis mit helbred var i fare, ville jeg slippe skemaet. Det andet svarer til selv at stå og stikke fingrene ind i en kørende rundsav.

Med hensyn til pressemeddelelsen, som lærerne skrev, fortæller borgmesteren, at han godt forstår deres vrede. Men at han ikke ønskede deres pressemeddelelse ud, fordi skriveri ikke gavner børnenes tarv og skolen.

- Offentlig boksekamp i medierne er ingen fordel for lærernes arbejdsmiljø. Enhver medarbejder i kommunen har ytringsfrihed som person, men vi har også et fælles ansvar over for institutionen. Derfor ønskede jeg ikke pressemeddelelsen fra lærerne ud.

Ligesom skolelederen mener borgmesteren ikke, at Arbejdstilsynet bør blande sig i sagen. Derfor er påbudet anket.

Forældre stadig ikke tilfredse

Forældrenes talsmand, John Kristiansen, mener, at sagen er løst, fordi Birte Jacobsen ikke har 1.-klassen mere, men han er alligevel ikke tilfreds.

- Vi har fået en løsning trukket ned over hovedet. Man har skrevet til os, at klassen skal have to lærere i alle timer, men de har kun én. Men vi er tilfredse med den nuværende lærer.

Den spegede sag er spækket med modstridende påstande:

John Kristiansen siger, at forældrene ved, der er klager på Birte Jacobsen, men de er ikke i personalemappen, fordi skolelederen har besluttet, at det ikke er rigtige klager.

På et tidspunkt holdt skolebestyrelsen møde, hvor der var et punkt om Birte Jacobsen. I referatet stod, at bestyrelsen gentagne gange havde diskuteret hendes pædagogiske evner. Dette referat blev underskrevet af en i skolebestyrelsen, og en anden skrev under med forbehold for punktet om Birte Jacobsen.

John Kristiansen hævder, at skolebestyrelsesformanden senere har skrevet referatet under.

Skolebestyrelsesformand Jørgen Wiid siger til Folkeskolen, at der kun er én, der har skrevet under på hele referatet, én har underskrevet med forbehold for punktet om læreren.

- Og jeg har ikke skrevet under på referatet, siger Jørgen Wiid.

John Kristiansen fortæller også, at de to forældre, der fik flyttet deres børn til parallelklassen, langt hen ad vejen var enige med den store forældregruppe i 1.b.

- Men de syntes ikke, de kunne vise det, fordi de selv er lærere, siger John Kristiansen.

Evy Bech, der er en af de forældre, der valgte at flytte sit barn, reagerer voldsomt, da hun bliver forelagt denne udtalelse.

- Vi har flyttet vores barn, fordi vi er dybt uenige med forældregruppen. Det har været et tåbeligt forløb, hvor forældrene har ødelagt al undervisning i klassen. Jeg vil ikke udtale mig om en lærers undervisning, før hun har fået lov at undervise. Alt andet er menneskehetz, siger Evy Bech.

Sundhedsfarlige forældre

Konsulent Steen Dam, der har sagen i Danmarks Lærerforening, siger:

- Det er utroligt, at man har tilladt, at det kørte på denne måde. Kommunen har lagt deres ansvar over på den enkelte lærer. Man har slet ikke sikret et rimeligt psykisk arbejdsmiljø for læreren.

- Vi har ikke tidligere hørt forældre omtalt som psykisk sundhedsfarlige for en lærer, som Arbejdstilsynets påbud siger.

Steen Dam påpeger, at forældrene skulle have haft at vide, at de ikke måtte komme i timerne. Eventuelt kunne skolelederen have indstillet undervisningen, indtil forældrene forlod lokalet.

Til kommunens anke af Arbejdstilsynets påbud siger Steen Dam, at påbudet taler om at sikre et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Der står ikke noget, der berører fagfordelingen, sådan som skolelederen hævder.

Steen Dam siger, at det er svært at sige noget generelt om, hvad man som lærer skal finde sig i, fordi hver sag er forskellig, og hver lærer har sin personlige grænse for, hvad hun vil finde sig i.

- Men at føje forældrene og sætte skolens styring ud af kraft er at lade folkestemningen bestemme. Det dur ikke, siger Steen Dam.

Rådighedstimer

I begyndelsen af december modtog Birte Jacobsen et brev fra skolelederen på Jersie Skole om, at hun fra dags dato var frigjort fra sine timer i 1.b, da det er yderst vanskeligt at planlægge arbejdet, når hun har meldt sig syg for yderligere to måneder. Skolelederen skriver, at når arbejdet genoptages, kan de drøfte, hvad indholdet skal være. Det kan eventuelt være rådighedstimer.

Birte Jacobsen og Annette Stærup undrer sig over, at Annette Stærup ikke har fået et lignende brev, da hun jo også er sygemeldt på det tidspunkt, så det samme må være gældende for planlægningen af hendes arbejde. Siden bliver Annette Stærup så varslet fyret med et brev juleaftensdag.