Det bedste er, at vi er sammen med professionelle dansere om undervisningen, med alt hvad det tilfører af fælles pædagogisk, psykologisk og faglig viden. Og så at det sker inden for skolens rammer. Det er et hamrende spændende projekt med et godt indhold.

Sådan lyder det samstemmende fra lærerne Anne Marie Juul Nyholm, Eva Stemann og Wibe Simonsen om deres projekt 'Dans i Skolen' på Rådmandsgades Skole i Københavns belastede hjørne, Nørrebro. Skolen har som forsøg faste dansetimer til eleverne i en anden, en fjerde og en ottende klasse, og sammen med lærerne står danserne Susanne Frederiksen og Thomas Eisenhardt bag projektet.

Før eleverne i begyndelsen af dette skoleår kastede sig over de første trin, var der gået halvandet års intens forberedelse: Projektbeskrivelser og ansøgninger, møder i de enkelte faggrupper og faggrupperne imellem og inspirerende rejser til konferencer i Sverige og Finland.

Ansøgningerne har givet bonus i form af bevillinger fra Københavns Skolevæsen, Byens Børn, Kulturens Børn og Nordisk Ministerråd, som også er hovedsponsor til en hel række af nordiske projekter under fællestitlen 'Børn, unge og dans i Norden'.

Nu er den danske del af det fælles nordiske projekt langsomt ved at finde en form, hvor det primære fokus er at undersøge, hvordan dansen kan komme ind på lige fod med de andre kulturfag i folkeskolen. Rådmandsgades Skole har som den første - og foreløbig eneste - folkeskole dansen som faste skematimer.

Her kommer samarbejdet med danserne ind som projektets garant for en ordentlig tilgang til det 'at danse'. Danserne sikrer, at undervisningen også indeholder metodiske undersøgelser af bevægelsen i sig selv: Hvordan drejer, fokuserer, hopper man, og hvordan gør man det hensigtsmæssigt? Derudover har de erfaring i at skabe dansens æstetiske formsprog som ideal.

To timer om ugen

Dans har en kvalitet i sig selv på samme måde som musik og billedkunst, siger de tre lærere, der alle er idræts- og dansklærere og ellers spænder over musik og billedkunst, men samtidig er de alle meget interesseret i drama:

- Men dans er ikke det samme som drama, påpeger de.

- Dans er noget i sig selv, ikke kun et appendiks til de andre fag. Den metodiske og faglige indgang til dansen er anderledes end musikundervisningens brug af dans til fremme af elevernes erkendelse af musikalsk form, puls og udtryk eller af dramafagets brug af dans og dansedrama som en del af teaterudtrykket:

- Men det er vigtigt at påpege, at der ikke er et modsætningsforhold mellem fagene, og at de ikke skal stå alene, men supplere hinanden. På samme måde som de to faggrupper, dansere og lærere, gør det i vores projekt, siger de tre lærere, der sammen med deres elever har fået dans på skemaet to timer om ugen.

Aktive og kritiske

Sving ned, tilbage, sjauuu, uhhhh . . ., her, der, tilbage, tilbage.

Sådan lyder det, når Thomas Eisenhardt underviser ottende klasse. Modsat anden og fjerde klasse, der kun møder dansen inden for skolens trygge rammer, skal den multietniske klasse fra det ydre Nørrebro i København hver torsdag eftermiddag tage turen til Dansens Hus, også på Nørrebro. Her møder de Thomas Eisenhardt og andre fra det professionelle dansemiljø i København.

Hvor de små klasser udelukkende har den praktiske indgang til dansen, træner ottende klasse også evnen til at betragte dans kritisk på et aktivt niveau. Det sker gennem video og ved at se danseforestillinger.

For eksempel gæstede Thomas Eisenhardt og hans gruppe 'Åben Dans Productions' Rådmandsgades Skole for at vise forestillingen 'Bryd ned, byg op' for sjette til tiende klasse. Succesen var stor, og det hele sluttede med, at én af de tamilske drenge i salen råbte:

- Hvordan kommer man med i jeres dansegruppe?

Men forestillingen var også en eksemplarisk introduktion til dansens og kropsudtrykkets rige muligheder for at fortælle alle slags historier - også de uudsigelige.

- Det var sejt at se forestillingen, siger en af klassens drenge: Man lærer noget af at se det. Man får inspiration inde i sin hjerne!

Sammen med de andre børn kunne han godt tænke sig at fortsætte med at danse:

- Men man skal vænne sig til det, og i starten synes vi, det var kedeligt, at det ikke var sådan noget som flamenco eller salsa. Det var kun 'ny dans', vi lavede. Men der er en masse 'imagination' og billeder, man skal forestille sig - og det er godt!

Ren eufori

Selv er Thomas Eisenhardt ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste:

- At de har det sjovt!, siger han uden tøven.

- Men også, at de finder et sted, en slags dans, som de gerne vil lave, og som ser sejt og godt ud. Samtidig vil jeg gerne give dem et kendskab til kroppen og ønsker også at give dem et meget bredt dansebillede.

At han er lykkedes med sit projekt, er man ikke i tvivl om, når én af eleverne siger:

- Du kan jo bare stå i bussen og sætte musik på, og så er det dans!

Eller når en kinesisk pige i ren eufori bryder sammen af grin ovre ved klaveret, mens en anden af pigerne stolt og med et stort smil fortæller Thomas, at det var ham, læreren, der lavede en fejl i den dans, som de indøver. Eller når den stille muslimske pige smider sløret for at kaste sin krop rundt i lokalet til heavy rockmusik.

Ind til sjælen

Rådmandsgades Skole har 38 forskellige sprog og 63 procent tosprogede i elevgruppen, så man bliver nødt til at søge andre veje, søge sin styrke i de store kulturelle forskelle, fortæller skolens inspektør, Lise Egholm. Hun er selv musiklærer og har altid arbejdet med det musiske som en indgang til mennesket:

- Vi kan nå ind til sjælen via dansen og musikken. Det rører ved dit følelsesliv. Det er vigtigt, specielt i en multikulturel gruppe, siger hun.

Det var en opringning fra Undervisningsministeriets Udviklingsafdeling, der satte Rådmandsgades Skole i forbindelse med de professionelle dansere og det fællesnordiske projekt. Lise Egholm var ikke i tvivl om, at hun ønskede at se Rådmandsgades Skole som en del af 'Dans i Skolen'.

- Og så var der nogle damer her på stedet, der havde en vinkel på det. Men hvad det fører til, ved jeg ikke! Jeg håber dog på, at det kan være med til at styrke det musiske og idrætslige. At vi kan skabe en fælles platform, hvor vi kan udtrykke os uden tanke for normalt sprog.

Helle Beknes fra Folkeskoleafdelingens indholdskontor i Undervisningsministeriet tror dog ikke, ud fra de signaler, som politikerne sender, at dans kommer ind som selvstændigt fag i folkeskolen:

- Der er en tendens til at 'go back to basis', og det er et valg fra politisk side. Her bekymrer elevernes færdigheder i matematik og dansk i højere grad end, at eleverne får et varieret kropsbillede. Der er heller ingen historisk tradition for dans i den danske folkeskole. Modsat den engelske holdning, hvor kunstfagene betragtes som akademiske discipliner, har vi i Danmark den Grundtvig-Kold'ske tradition, det vil sige det levende ord er i centrum. Og sådan en fagrække har dybe rødder.

- Måske kunne dansen komme ind som valgfag og blive varetaget af seminarieuddannede med en danseoverbygning. En anden mulighed er, at dansere eller folk fra universitetet kunne komme ind, hvilket der åbnes mulighed for i paragraf 28, hvor der står '. . . Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til undervisning i enkelte fag . . .', siger Helle Beknes.

En sårbar fase

Til spørgsmålet om hvilke undervisere der fremover skal stå for dansen i folkeskolen, er lærerne fra 'Dans i Skolen' ikke i tvivl: Seminarieuddannede, men eventuelt med en dansefaglig baggrund.

Men der er nok lang vej, før dansen optræder som valgfag over hele landet - med seminarieuddannede danselærere. Foreløbig undersøger de to dansere og de tre lærere fra Rådmandsgades Skole dansens muligheder på de pågældende klassetrin. Et arbejde, der stadig er i sin første sårbare fase med dens krav om koncentration og fordybelse. Så tiden er ikke kommet til de store forkromede paroler eller skråsikre manifester:

- Vi har nogle teser, som vi undersøger, og så håber vi på at få lov til at fortsætte pilotprojektet yderligere to år ud over det allerede bevilgede ene år. Også fordi man gerne skal have længere tid for at kunne lave en ordentlig evaluering, siger lærerne.

Lone Nyhuus freelanceskribent