Skolelederne er meget usikre på, hvad det kommer til at betyde for deres lønforhold, hvis de kun er organiseret i en faglig forening og ikke er med i en fagforening med forhandlingsret. Den usikkerhed er der gode grunde til, mener en ekspert på det offentlige lønområde.

Analysebureauet Scharling Research har for Folkeskolen gennemført en undersøgelse af skoleledernes syn på deres organisationsforhold, og den viser, at det spørgsmål, der er størst uenighed om, drejer sig om lønnen. Når skolelederne skal vurdere, om de får de bedste lønforhold ved at danne deres egen forening eller ved at blive i Danmarks Lærerforening, deler de sig i tre næsten lige store grupper. 36 procent tror, at en selvstændig forening giver de bedste lønforhold, 35 procent er uenige, og 29 procent har ikke gjort deres stilling klar.

- Det er meget komplicerede forhold, vi taler om, så jeg forstår godt, at man kan komme i tvivl, siger cand.scient. adm. Dorthe Pedersen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København. I en årrække har hun forsket i løndannelsen på det offentlige område, og hun har været med til at udgive bøger om løndannelse på det offentlige område i Danmark, Norge og Sverige.

Allieret med modparten

Hvis en ny forening for skoleledere fik forhandlingsret, ville den være tvunget til at finde andre af de eksisterende organisationer at alliere sig med for at klare sig i forhandlingerne. På skoleområdet er det Lærernes Centralorganisation, der forhandler, og her sidder Danmarks Lærerforening på flertallet og har formandsposten.

Det eneste mulige alternativ, Dorthe Pedersen kan forestille sig til en alliance af den type, vil opstå, hvis nogle af de andre ledergrupper også dannede selvstændige foreninger, men lige nu er der ikke mange alliancemuligheder i den retning, mener hun.

Det stærkeste kort, som en ny organisation for skoleledere kunne få, vil ifølge Dorthe Pedersen blive spillet fra den anden side af forhandlingsbordet.

- Et af de punkter, hvor Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen mest effektivt har argumenteret for fleksibilitet i lønnen, drejer sig om, at der skal være forskel på basisgrupper og ledergrupper. Det er jo også dem, der har været bannerførere for cheflønnen, og som i sidste omgang også ville have individuel aftaleret for chefer, hvilket de ikke fik.

- Arbejdsgiverne synes uden tvivl, at det er en god idé at skille skolelederne ud i en særlig organisation, siger hun.

Andre bestemmer

- Kommunerne har et problem med at opdrage deres skoleledere til at være lokale arbejdsgivere, og mange forvaltninger vil gerne kunne honorere deres ledere, derfor vil et løninstrument være kærkomment.

- Det kan være udmærket at have sammenfaldende interesser med arbejdsgiverne, men det kan ikke erstatte sammenhold blandt lønmodtagernes organisationer.

Lederne vil måske kunne opnå en hurtig lønfordel på kort sigt, men hvis de også vil stræbe efter kvalitet i skolepolitikken, må de anlægge en mere langsigtet strategi. En uafhængig lederforening inden for lærerområdet vil være nødt til at alliere sig med andre grupper inden for det kommunale forhandlingsfællesskab.

Derfor er der heller ingen vej uden om også at sætte ledelse på dagsordenen hos Danmarks Lærerforening. Alternativet er, at andre - Kommunernes Landsforening, hvis de er dygtige nok - bestemmer, siger Dorthe Pedersen.

Penge via drift

En vigtig strategisk overvejelse drejer sig om, hvordan lønfastsættelsen vil foregå i de kommende år. Noget tyder på, at de centrale forhandlinger vil få mindre betydning, og at organisationernes styrke i lokalområderne derfor kan komme til at spille en større rolle.

- Ideen bag den nye lønfastsættelse er, at den enkelte kommune skal have friheden til at tænke driftsøkonomisk, og at der ikke nødvendigvis skal fastsættes en ramme gennem nogle overordnede forhandlinger. Der vil selvfølgelig altid ske det, at man efterfølgende sammenligner resultaterne, og at der kommer til at foregå et spil om udjævning mellem organisationerne. Det har man jo også på det private arbejdsmarked.

- Hvis der sker en voldsom decentralisering, mister de centrale forhandlinger betydning. Men spørgsmålet er, hvor langt man vil gå i retning af decentralisering. Personligt tror jeg, at centrale forhandlinger fortsat vil spille en afgørende rolle. Alle erfaringer fra det private arbejdsmarked tyder på, at der er behov for en eller anden form for koordination.

Lederne på dagsordenen

- Overordnet er jeg enig med Dorthe Pedersen, siger DLF's formand, Anni Herfort.

- Kongressens og hovedstyrelsens vedtagelser er jo netop udtryk for, at vi er i gang med en kraftig oprustning på de områder. Vi har i høj grad sat lederne på dagsordenen.

- Det skete ved den seneste overenskomst, hvor skolelederne blev sikret en meget flot del af kagen. Det gav kongressen og hovedstyrelsen mig mandat til, og det var, hvad vi kom hjem med.

- Og, fortsætter Anni Herfort, det viser jo netop også, hvor vigtigt det er at være med i et fællesskab. Vi kunne netop give lederne en forholdsmæssig større del, fordi vi har en stor fælles kage, fælles at deles om. Hvis en lille gruppe står alene, har de ikke noget at få noget fra.

- Her og nu sætter vi lederne på dagsordenen ved at ansætte seks nye regionale konsulenter, der udelukkende har til opgave at sikre, at ledernes overgang til en ny lønform får det bedst mulige forløb.

- Dertil skal så lægges, at vi både centralt og lokalt styrker arbejdet i forhold til ledergruppen. I sekretariatet har vi åbnet for rådgivning af skolelederne, og kredsene er travlt optaget af at sikre, at både de nye ledernetværk og forhandlingerne om ledernes lønninger kommer ordentlig fra start, siger Anni Herfort.

Hun tilføjer, at hun er sikker på, at kredsstyrelserne har noteret sig, at mange skoleledere frygter, at lokalkredsene vil omklamre dem.

- De vil selvfølgelig gøre alt for at modvirke en sådan oplevelse af omklamring. De sidste års debat om skoleledernes holdninger har betydet en større forståelse af, at ledernes arbejdssituation har ændret sig kraftigt. Derfor erkender man i dag, at der skal ske ændringer i samarbejdsformerne.

- Jeg er også enig med arbejdsmarkedsforskeren, når hun siger, at en alliance med arbejdsgiverne ikke kan erstatte sammenholdet blandt lønmodtagerne, siger Anni Herfort.

- Både når der forhandles, og når der skal sættes magt bag kravene i forhold til enkeltmedlemmer, der har problemer, er det vigtigt at være mange sammen. Og hvis Dorthe Pedersen har ret i, at Kommunernes Landsforening vil forsøge at hive ledergruppen væk fra de øvrige ansatte på skoleområdet, så får lederne store problemer. Det er kun ved at stå sammen, at vi kan tackle udfordringerne.

Jan Kaare er freelancejournalist