Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Statsligt nasseri
'Der er beklageligvis i ministerierne en eklatant mangel på kulturpolitisk forståelse for vigtigheden af, at der fortsat kan forfattes og udgives litteratur og øvrige tekster i Danmark', skriver forvaltningschef Grethe Erskov med høflig indignation i Copy-Dans seneste nyhedsbrev om de to ministerier, som har et særligt ansvar for dansk kultur: Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.
I et stærkt begrænset sprogområde som det danske er markedet for trykte tekster lille og sårbart. Oplagene er så små, at de fleste forfattere, illustratorer og komponister knap nok får lommepengene dækket af deres royalties og biblioteksafgifter. For deres udgivere er situationen heller ikke for god. Jo mere avanceret og udbredt kopieringsudstyret bliver, des smallere bliver det for dem, som leverer det kreative input. Det er det, Copy-Dan er oprettet for at råde lidt bod på.
Alligevel er det til dato ikke lykkedes for Copy-Dan at få en generel aftale med de to ministerier.
Selv biblioteksskolerne, Journalisthøjskolen, Den Grafiske Højskole, musikkonservatorierne og Filmskolen er blandt dem, der nasser på andres kyndighed og talent. De gør det næppe af lyst, men snarere af nød og trang.
Den politiske forståelse for, at ordentligt arbejde kræver ordentlige redskaber, og at ordentlige redskaber koster penge, er nemlig langt mindre på uddannelsesområdet end på sundhedsområdet . . . men politikerne har jo også uddannelsesårene bag sig og hospitalsårene at se frem til.
Charivari
