Konsulenter med lange næser

Et udviklingsprojekt gik i betalingsstandsning, og Undervisningsministeriet gik til kammeradvokaten

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Brevet, som konsulenterne modtog tirsdag i sidste uge, var ikke til at tage fejl af: Det kuldsejlede udviklingsprojekt 'indsatsområde selvværd-ligeværd' kan af økonomiske og juridiske grunde ikke reorganiseres.

'Dette indebærer, at der ikke vil være behov for konsulentbistand,' slutter brevet fra direktør for Folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen.

Butikken var altså lukket, og konsulenterne havde spildt deres tid og mistet deres penge.

Før jul havde de sendt et brev til Ivan Sørensen, hvori de forsøgte at udrede det indviklede hændelsesforløb.

'Og her står vi så nu vel vidende, at ministeriet ikke er juridisk forpligtet over for os, men hvor er moralen henne?' sluttede konsulenterne deres brev.

'Det er jo trods alt ministeriet, der har entreret med GreenHouse Erhvervspsykologisk Værksted (som gik i betalingsstandsning i september sidste år, redaktionen). Dog er det os, som sidder i saksen. Dertil kommer alle de skoler, der har sat timer af til samarbejde med konsulenterne og har regnet med bistand fra den side. Vi taler her om halvandet års arbejde som er ved at falde til jorden, og det under overskriften Selvværd-Ligeværd.'

Det er en mærkelig historie. Alle er tabere - konsulenterne og kommunerne har mistet penge, styregruppen og lærerne har spildt tid, ministeriet er gået til kammeradvokaten og GreenHouse er out and down.

Der er ingen skurk, det skulle da lige være markedsmekanismen: Det må være den, der har taget etikken.

Men vi må hellere begynde med begyndelsen. 'Selvværd-Ligeværd' er et af de ni udviklingsarbejder, som Undervisningsministeriet har iværksat for at formidle de bærende ideer i folkeskoleloven.

De er alle udliciterede, og GreenHouse Erhvervspyskologiske Værksted gik i gang med 'Selvværd-Ligeværd' sommeren 1995 med 36 skoler og et hold konsulenter, typisk folkeskolelærere.

Alt var såre godt, indtil GreenHouse sidste sommer afleverede sin midtvejsrapport til projektets styregruppe. Den var for 'tynd', mente gruppen.

- Vi bad forskerne fra GreenHouse om at lave rapporten om. Det blev den ikke meget bedre af, og heller ikke tredjeudgaven kunne vi indstille som egnet til udgivelse, siger lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Jørgen Gimbel, der sad i styregruppen.

Men der var stadig grønt lys for GreenHouse. Yderligere 52 skoler kom med i projektet med henblik på skoleåret 1996/97, og nye konsulenter blev ansat, så der nu var i alt ti.

Men så den 25. september gik GreenHouse i betalingsstandsning. Konsulenterne blev imidlertid ikke informeret, så de fortsatte deres arbejde rundt om på skolerne.

De fik ganske vist ingen løn, men GreenHouse beroligede med, at det skyldtes nogle tekniske problemer med Undervisningsministeriet, som hurtigt ville blive løst.

Den 11. november modtog konsulenterne imidlertid et brev fra Undervisningsministeriet om, at ministeriet havde opsagt kontrakten med GreenHouse.

Der var ingen begrundelse i brevet, men et ønske om at få navnene på de skoler, der var involveret i projektet, samt oplysning om konsulenternes tilgodehavender.

På et møde fire dage senere i Undervisningsministeriet blev det klart, at ministeriet ikke kunne dække konsulenternes tilgodehavende på i alt 144.580 kroner, men ministeriet ville gerne fortsætte projektet med konsulenterne og to nye forskere.

Parterne kunne imidlertid ikke blive enige om betingelserne, og udgangen på mødet blev, at konsulenterne skulle udarbejde et alternativt forslag til en samarbejdsaftale.

Forslaget blev sendt tre dage senere, men ministeriet reagerede ikke på konsulenternes forslag, hvorfor de til sidst sendte det ovenfor citerede brev til direktøren for Folkeskoleafdelingen, hvor de anmoder om et møde, men altså i stedet fik det lakoniske svar: 'Der vil ikke være behov for konsulentbistand.'

- Det er i orden at bomme, men ministeriet har håndteret denne sag uværdigt, siger konsulent Vibeke Lensskjold. Hun er lærer på deltid og står nu og mangler de 40.000 kroner, hendes kontrakt lød på. Hun har end ikke fået dækket sine udlæg til transport med videre.

Ministeriet burde have standset projektet allerede sidste sommer, da det viste sig, at midtvejsrapporten var for ringe, eller i hvert fald da GreenHouse gik i betalingsstandsning i september, mener Vibeke Lensskjold. Men så enkelt ser Undervisningsministeriet det ikke.

- Vi opfatter det som højdramatisk at skulle opsige en kontrakt, så vi søgte rådgivning hos kammeradvokaten først, og det tager tid, siger kontorchef i Undervisningsministeriet, Jørn Skovsgaard.

- Vi vil gerne videre med projektet, men konsulenternes materiale er formentlig en del af GreenHouse's bo, og dermed utilgængeligt for os. Konsulenterne var jo ansat i GreenHouse, ikke i Undervisningsministeriet.

Konsulenterne forsøger nu at få dækket deres økonomiske tab gennem Lønmodtagernes Garantifond.

Styregruppens syv medlemmer har kun spildt deres tid.

- Jeg føler mig til grin. 'Forsker' er ikke en beskyttet titel, så man må kræve, at de, der udliciterer, kan vurdere, om dem, man skriver kontrakt med, nu også kan løfte opgaven, siger Jørgen Gimbel.

Tilbage på de 52 skoler sidder lærerne, noget desillusionerede.

- Vi havde allerede berammet møder med vores konsulent for resten af skoleåret. Nu bliver det altså ikke til noget, siger Annette Olsen, Hareskovens Lilleskole i Ballerup.