Rektor for Danmarks Lærerhøjskole, Tom Ploug Olsen, blev glad, da han fredag i sidste uge modtog en fax fra Undervisningsministeriet. For faxen indeholdt løsningen på problemet med lærernes efteruddannelse, hvor flere kurser stod til at miste statsstøtten, når uddannelsen bliver lagt ind under Lov om Åben Uddannelse.

- Faxen gjorde mig virkelig glad, for det viser, at det møde, vi havde med ministeriet om sagen før jul, har båret frugt, siger Tom Ploug Olsen.

Løsningen på problemet er lige så nærliggende, som den er enkel: De berørte kurser bliver holdt uden for reglerne om Åben Uddannelse, men bliver finansieret på samme måde. Det vil sige med statstilskud og deltagerbetaling.

Før jul så det ellers sort ud for efteruddannelsen. En ny bekendtgørelse betød, at to af de mest brugte kursustyper inden for lærernes efteruddannelse ikke kunne opnå statstilskud, når efteruddannelsen ved det nye skoleårs begyndelse bliver lagt ind under Åben Uddannelse.

Det var kurser under 30 timer og kurser, der er baseret på en enkelt skole eller lærergruppe. Med andre ord skulle kommunerne altså til at betale kurserne helt af egen lomme. Og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at de økonomisk trængte kommuner så i vidt omfang ville lade være at sende lærerne på efteruddannelse.

Det ville blandt andet får store konsekvenser for Lærerhøjskolens afdelinger i provinsen, fordi over halvdelen af afdelingernes aktiviteter er baseret på ovennævnte kursusformer. Uden tilskud ville det blive umuligt at drive afdelingerne både fagligt og økonomisk.

De drastiske konsekvenser satte gang i aktiviteten i Undervisningsministeriet. For Danmarks Lærerhøjskole var ikke ene om at få problemer.

Også lærernes efteruddannelse på seminarierne, sløjdskolen i Esbjerg, Dansk Sløjdlærerskole og Danmarks Højskole for legemsøvelser ville blive ramt.

- Vi var ikke opmærksomme på, at mange af efteruddannelses-kurserne efterhånden er lavet om til de to nævnte kursustyper. Vi har blot bevilget penge per kursustime og ikke set på kursusformerne, siger kontorchef i Undervisningsministeriet, Bodil Horn.

- Kurserne er vigtige for at få gennemført den ny folkeskolelov. Derfor er vi også meget interesserede i at sikre dem, siger hun.

Rektor Tom Ploug Olsen er heller ikke i tvivl om, at kurserne er vigtige.

- Vi har gjort os meget umage med netop at udvikle den slags kursusformer. Der har været et behov for, at alt det nye i forbindelse med loven kunne komme drypvis som et led i samlet udvikling, siger Tom Ploug Olsen.

- For eksempel kan der være en god ide i, at en hel lærergruppe kommer på et kort inspirationskursus i at arbejde i team og så tager hjem på skolen og bearbejder det, siger han.

Ministeriets løsningsforslag skal foreløbig gælde i to år. De berørte skoler skal til forhandling i februar for at få det sidste til at falde på plads.

Mette Mørk er freelancejournalist.