Kommunerne ønsker, at lærerne skal undervise mere. Det er et af de ønsker, som Kommunernes Landsforening (KL) har fremsat til overenskomstforhandlingerne her i foråret. Men kravet er formuleret, så det ikke direkte lægger op til krig på et af lærernes ømmeste punkter: F-faktoren.

Fredag i sidste uge fremsendte organisationerne overenskomstkravene til de enkelte områder til hinanden. Her tager KL hul på en diskussion omkring lærernes undervisningstid. Chefforhandler Søren Andersen vil dog ikke sige, at det er et absolut krav at fåændret i lærernes forberedelsestid.

- Vi har i overensstemmelse med de ønsker, der er kommet fra vores bagland, fremsat et krav om, at lærerne skal tilbringe mere tid ved katederet. Alle udenlandske undersøgelser og undersøgelser af danske skolebørns indlæringsresultater viser, at der er for få undervisningstimer, siger chefforhandleren.

- Men det handler ikke nødvendigvis om F-faktoren, selv om der ikke skal herske tvivl om, at vi synes, at det må være muligt at ændre på den - enten ved at indføre en gradueret forberedelsestid eller en ændring af forberedelsestiden generelt. Men der kan også tænkes andre muligheder. Hvis man for eksempel ændrer påØ-tiden, får lærerne jo også mere tid til undervisning, siger Søren Andersen.

Formuleringerne i KL's krav er bløde og nævner ikke ordet forberedelsesfaktor. Der tales om, at en 'øget del af lærernes arbejdstid afvikles på skolen gennem flere aktiviteter med skolens elever og deltagelse i samarbejde og aktiviteter omkring skolen'.

- Det kan også betyde, at lærerne skal tilbringe hele deres arbejdstid på skolen. Altså, at de forbereder sig på selve skolen. De tanker er også inde i billedet, siger Søren Andersen. Men han skynder sig at tilføje:

- Vi er helt bevidste om, at der blev aftalt nogle ændringer i 1995-overenskomsten i forhold til tidligere, som formentlig vil vise sig at være en forbedring. Det er svært at sige endnu, fordi de jo først trådte i kraft i august 1996.

Hvad er din kommentar til, at Anni Herfort har meldt klart ud, at rører man ved F-faktoren, er det konflikt-tema for lærerne?

- Jeg mener jo, at alt kan forhandles. Det må vel også være lærernes holdning, når man går ind i en forhandling. Vi har taget meget hensyn til lærernes bombastiske udmeldinger i vores formuleringer, siger Søren Andersen.

Lægger I op til en handel, hvor I nu rasler med sablen i form af F-faktoren og så lægger op til, at, hvis lærerne går med på nye lønformer, så lægger I debatten om F-faktoren væk igen?

- Haha, hvis det var sådan, tror du så, at jeg ville svare ja? Men helt alvorligt, så forhandler vi ikke via pressen. Og vores holdning til F-faktoren har jo været kendt længe, siger Søren Andersen.

DLF's formand, Anni Herfort, fastslår, at der ikke bliver lavet en aftale, hvor F-faktoren er ændret.

- Men ellers er det jo en forhandling, og nu må vi se, hvad arbejdsgiverne mere konkret lægger op til, når vi taler mere med dem om deres krav. Jeg har noteret mig, at de har formuleret deres krav i ønskeform. Det er meget sympatisk. Og så ved de jo også, at man ikke får alt, hvad man ønsker sig, smiler Anni Herfort.

Generelt er der i forvejen for lidt tid til forældresamarbejde, mener hun. Og med hensyn til fast arbejdstid henviser hun til, at der er ved at blive sat forsøg i gang. De blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1995 og skal være afsluttet i august 1998.

- Så lad os nu se, hvad der kommer ud af dem, inden vi begynder at diskutere videre, mener Anni Herfort, der gør opmærksom på, at der også er nogle arbejdsmiljøproblemer, hvis lærerne skal være på skolerne hele tiden.