Debat: Inklusion er en illusion!

Kære Anne Gruelund. 
Tak for dit læserbrev i Folkeskolen nummer 1, hvori du skriver, at der er børn med specielle behov, der bliver tabt på gulvet. Det må ikke ske, og det er selvfølgelig heller ikke det, der er intentionen bag ønsket om at inkludere flere børn med særlige behov. Vi ved, at hovedparten af børn med særlige behov får mere ud af at deltage i den almene undervisning, når undervisningen organiseres på den rigtige måde, og de får den nødvendige støtte.

Der findes desværre konkrete eksempler på forløb med børn, der slet ikke er i orden. Her skal kommunerne og skoler lokalt finde løsninger, så det enkelte barn og barnets familie ikke lider overlast. Men de dårlige eksempler må ikke overskygge de mange gode erfaringer, vi også har med vellykket inklusion. Mi-nisteriets læringskonsulenter, der vejleder om inklusion, melder tilbage om gode erfaringer i en række kommuner. Det er vigtigt, at kommunerne lader sig inspirere af hinanden og benytter den adgang til viden og efteruddannelse, som kommunerne og ministeriet stiller til rådighed.

Der er børn, der ikke vil kunne indgå i en almindelig klasse. Og så skal de heller ikke. Men der er andre børn, der i et inkluderende læringsmiljø, måske med ekstra støtte og mulighed for mindre hold, kan få den bedst mulige læring og trivsel. Netop dette rummer den nye folkeskole mulighed for. Der er med den understøttende undervisning bedre tid og mulighed for at tage sig af den enkelte elev, og vi har øget muligheden for at dele eleverne op i mindre hold.

Inklusion er ikke en spareøvelse. Omstillingen kræver, at resurserne fra specialområdet følger med over i folkeskolen. Det viser de seneste undersøgelser også, at de gør. Vi følger arbejdet i kommunerne tæt. Ingen børn skal tabes på gulvet.