Ansvaret for læreruddannelsen blev i slutningen af 2011 lagt i hænderne på den nye radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard. Og selvom hans parti har lovet flere bevillinger til professionshøjskolerne, skal de lærerstuderende i første omgang ikke regne med hverken et fast minimumstimetal eller større bevillinger. Til gengæld vil han gerne løsne politikernes kvælertag om uddannelsen og give frihed til, at studerende, undervisere og aftagere kan tilrettelægge efter folkeskolens behov.

»Jeg har ikke nogen planer om at indføre minimumstimetal, for det vil stride mod min tankegang om at ansvarliggøre institutionerne. Men det kunne være rart for de studerende at kende timetallet, når de skal søge uddannelsessted. Det vil jeg gerne diskutere med professionshøjskolerne«.

Ministeren hæfter sig ved, at der er stor forskel på, hvor mange timer de studerende får på de enkelte uddannelsessteder. Han mener, at uddannelsesstederne burde overveje, hvorfor nogle kan tilrettelægge uddannelsen på en måde, som giver flere undervisningstimer.

»Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis jeg bare kunne love flere penge. Regeringen har sagt, at vi gerne vil øge kvaliteten på professionsuddannelserne, men lige nu står vi i en situation, hvor hver en krone, vi bruger, er en krone, vi skal finde. Men vi planlægger en lang række reformer også på uddannelsesområdet, og i det omfang det giver os et råderum, så vil der være plads til at tilføre flere penge til professionshøjskolerne«, siger Morten Østergaard.

Ti års debat har overset det vigtigste

Morten Østergaard mener, det må være på tide at sætte læreruddannelsen fri. Han bakker derfor op om følgegruppens overordnede anbefalinger, internationalisering og deregulering.

»Jeg mener, at lærerstuderende skal have samme mulighed for at tage deres uddannelse i udlandet som alle andre. Hvorfor skulle man ikke have mulighed for at læse linjefaget engelsk på læreruddannelsen i udlandet?«

Efter ti år med en intens diskussion af faglighed mener Morten Østergaard, at man har overset det væsentligste, nemlig en styrkelse af lærernes grund- og efteruddannelse.

»Når man ønsker at øge elevernes faglige udbytte og styrke indholdet af undervisningen, er det afgørende, at den, som står bag katederet, også har linjefag i det, der er på skemaet. Derfor er lærernes uddannelse det væsentligste sted at sætte ind. Det gælder selvfølgelig efteruddannelse, men også i forhold til de nye lærere, at man sikrer sig, at de har tre linjefag i en kombination, som dækker feltet bredt«, siger Morten Østergaard.

Mere frihed giver mulighed for specialisering

Følgegruppens forslag om deregulering åbner også op for, at de små uddannelsessteder får mulighed for at specialisere sig mere, end de gør i dag, vurderer Morten Østergaard.

»Det er meget få læreruddannelser, som udbyder samtlige linjefag, så i et eller andet omfang findes det jo i forvejen, men måske kunne man som et lille uddannelsessted gøre endnu mere ud af sin profil ved at sige: Vi har disse fagkombinationer. Men vi kan noget særligt, fordi vi har udviklet viden om specialpædagogik, fremmedsprog, eller hvad man nu kunne forestille sig«.

Morten Østergaard ser gerne, at læreruddannelsen kan tiltrække flere studerende fra andre uddannelser.

»Der skal være flere veje ind i læreruddannelsen. Har du for eksempel læst til fysioterapeut, kan du have nogle forudsætninger i forhold til idrætslinjefaget, som gør, at du kan springe en del over på læreruddannelsen. Det er svært at gøre i dag med en så snævert reguleret uddannelse. Men der skal også være flere veje ud af læreruddannelsen, så studerende ikke føler, at de går ind ad en dør, som kun fører én vej hen. Det vil også gøre uddannelsen mere attraktiv«, siger Morten Østergaard.

Han står dog helt fast på, at læreruddannelsens fremtid ligger på professionshøjsk

olerne.

»Jeg synes ikke, det virker logisk at gå i retning af en femårig læreruddannelse. Og professionshøjskolerne har vist i seneste akkrediteringsrunde, at de er bevidste om deres ansvar og kan løse opgaverne inden for de rammer, der er udstukket. Men min vurdering er, at de rammer, vi har udstukket, ikke er tilstrækkelige til at nå det, vi gerne vil med folkeskolen«.

Og han understreger, at de nuværende lærerstuderende ikke skal være kede af at gå på uddannelsen, som den ser ud i dag.

»Man skal ikke hænge med hovedet, fordi man går på læreruddannelsen i dag eller er kommet ud inden for de senere år. Det er en god uddannelse«.