Ny udgave af »Du bist dran« til begyndere
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alinea er ved at revidere tysksystemet »Du bist dran«, og nu er bogen til begynderne udkommet. Som noget nyt er der indarbejdet opgaver efter Cooperative Learning-princippet, og ved køb af lærervejledningen får man blandt andet adgang til materialer til brug på interaktivt whiteboard.
Hvis du allerede bruger bogsystemet, kan du nøjes med at købe nye opgavebøger. De passer sammen med den eksisterende tekstbog og giver også eleverne adgang til det tilhørende webunivers.
Om den nye udgave af »Du bist dran 3« skrev Folkeskolens anmelder blandt andet: »Men er det blot nyt vand på gamle flasker, for 'Du bist dran 3' findes jo allerede? Nej, det kan man bestemt ikke sige. Ved blot at købe nye opgavebøger fås et 'nyt' system, der matcher Fælles Mål 2009 og den nye prøveform i tysk. Det nye vand smager bedre, giver aktualitet og er en mere sikker vej til kommunikativt kompetente tyskelever«.