Håndarbejde
Jeg en gård mig quilte vil
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Dorthe Jollmann
96 sider, 198 kroner
Klematis
Bogen lægger op til fremstilling af en art livsstilsvægtæpper om livet på landet i de gode gamle dage. Disse billeder er et kæmpearbejde, men da de er sat sammen af blokke (stamps) med delmotiver, foreslår og viser forfatteren dem da også brugt enkeltvis på mindre arbejder som for eksempel dækkeservietter, kaffevarmer, brevkort eller nøgleringsvedhæng.
Teknikken, der er anvendt ved fremstilling af de enkelte blokke, er lidt kompliceret set i relation til folkeskolen. Den kræver, at man vender blokken mange gange undervejs, og at man er i stand til at sy nøjagtigt på sin symaskine, så det er ikke en begynderteknik.
Små enkeltdele bliver applikeret eller broderet på bagefter, og endelig quiltes arbejdet ofte til sidst. Man kan hente god hjælp i såvel tekst som tegning til montering af vægophæng samt i øvrigt under de viste modeller. Således findes en posetaske, hvor bundhjørnerne er vendt udad og brugt dekorativt, og hankene er påsyet med knapper. Her er folkeskolerelevans.
Hanne Gustafsson