Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis man meget nøgternt og direkte fokuserer på den danske folkeskoles største og væsentligste opgave, er det, at 1. den enkelte elev dagligt og i mange år skal være bedre forberedt hjemmefra 2. eleven skal være meget mere aktiv, opmærksom, fagligt nysgerrig og interesseret i alle lektioner på skolen 3. eleven forpligter sig selv på grundigt arbejde med forståelse og indlæring af pensum.
Sæt fokus på ovennævnte og forvent også, at eleverne er meget mere selvmotiverede, ønsker at blive så fagligt dygtige som muligt - i forhold til deres evner. Få dem til at indse, at aktiviteterne i folkeskolen og uddannelsen først og fremmest bygger på, at jeg som elev vil være med, vil gøre mit bedste, yde en stor indsats for mig selv og fællesskabet. Som elev skal man være indstillet på ro, arbejdsro, arbejdsdisciplin og selvdisciplin - og møde til tiden.
Stil krav til eleverne, giv dem noget at række efter - i langt højere grad end hidtil. Der findes så store uudnyttede resurser i vores børn og unge.
Man har i årevis villet udvikle skolen med hjælp fra aktive, positive, velmenende politikere og 'uddannelseseksperter', som i managementform og -sprog opstiller alle mulige tanker, ideer, planer, mål . . . et cetera. i én selvmodsigende og misvisende forståelse for afsættet i virkelighedens verden: De har ikke deres daglige gang i folkeskolens rum og afslører gang på gang den store uvidenhed. Langt de fleste fordringer er - forkert - rettet mod lærerne og undervisningsformerne.
Problemerne er ikke centreret her!
Desuden har skolen udviklet sig til et sted, hvor eleverne forlader undervisningen i klassen for at gå til tandlæge, læge, konfirmationsforberedelse, elevrådsmøder, uddannelsessamtaler, klasselærersamtaler, andre arrangementer af enhver art plus fritagelse til private rejser . . . et cetera. Og samtidig forventer alle/det omgivende samfund, at eleverne bliver meget dygtige - Det hænger ikke sammen!
Devalueringen af skolen er strakt så langt, at man med megen ret kan sige, at skolen er blevet et sted, hvor unge mennesker tager hen for at se voksne mennesker arbejde meget.
Man kunne også sige, at vores skole har udviklet sig til at være et sted, hvor to typer mennesker skaber signalforvirring og forvirring, nemlig: de politisk administrative og de administrativt politiske. Vi andre spørges end ikke?
Hvis udviklingen i folkeskolen blev overladt til underviserne, som har det daglige ansvar og arbejde med eleverne, ville udviklingen blive meget mere harmonisk, sammenhængende, idérig, spændende og virkelighedsnær. Der er en mængde af initiativrige og spændende undervisere, som er fladtrykte og frustrerede over bedrevidende teoretikeres ideer og forslag til konstante forandringer. - Med andre ord, tilbage til virkeligheden, som ikke på nogen måde er den sorte skole, men den spændende, udfordrende, interessante og lærerige. Stedet, hvor eleverne bliver fagligt og menneskeligt dygtige og får kimlagt det at blive en ansvarsbevidst samfundsborger med størst mulig selvtillid bygget på et virkeligt og solidt grundlag.
Carl-Johan Lange
Ry