Pasningsordninger

Et stigende antal børn fra hjem, hvor begge forældre har udearbejde eller, hvor der er enlige forsørgere, er overladt til sig selv efter skoletid. Behovet for en indsats er indiskutabelt, og skolen har en selvfølgelig interesse i, at behovet imødekommes på en hensigtsmæssig måde, sådan som det også er gengivet i DLF´s udsendte Helhedssyn. Det er naturligt, at skolen indtager en central plads i løsningsforslagene. For det er ikke nok at koncentrere kræfterne om at skaffe det tilstrækkelige antal 'pasningspladser' - i parentes bemærket en grim betegnelse, der giver associationer til det modbydelige fænomen burhøns. Det er nemlig ikke hensigtsmæssigt, hvis børn som led i pasningsbestræbelserne fra vugge til personlig myndighedsalder på forskellige tider af dagen, begyndende ofte før en vis mand får sko på, skal rotere mellem forskellige 'pasningssteder' med omstilling til forskellige personalekonfrontationer og forskellige tilpasningsnormer diverse steder. Hvad tror man egentlig det betyder for et barns behov for tryghed og for en vis permanent voksenkontakt, at være underkastet så omskiftelige vilkår i opvækstårene.

Folkeskolen nummer 4, Januar 1978