Det lille plastickort kommer frem af lommen, køres igennem, og fingeren taster fire cifre. Døren er åben. To elever går ind og fortsætter op ad gangen. Fra hallen høres råbende drenge, der tonser rundt efter en fodbold. Længere fremme svæver duften af frikadeller eleverne i møde. På biblioteket er alle hjørner og kroge optaget af læseheste.

Og computerrummet syder af koncentration på alle pladser. Eleverne fortsætter til klasseværelset, hvor projektarbejdets første del er klar til at begynde. Klokken er halv otte - om aftenen - og de har for længst spist deres frikadeller.

Eksemplet er en tænkt situation, men sådan burde det se ud, mener Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO). Skolens ældste elever skal have mulighed for at bruge skolekøkkenet, computerne og idrætsfaciliteterne efter skoletid. 'Eleverne skal op på skolen i fritiden, så skolen bliver et sjovt sted at være', siger FLO's formand Martin Justesen.

Når nu skolen alligevel står tom, kan faciliteterne lige så godt blive udnyttet, mener han.

'På den måde udvikler eleverne parathed og ansvarlighed.

I dag føler man ikke noget ansvar for skolen', siger Martin Justesen.

Der er for mange forbud, og de ældste elever bliver behandlet som børn. I overbygningen bliver eleverne skoletrætte, men det kan ændres, mener Martin Justesen.

'På den måde siger lærerne: Vi accepterer jer som ansvarlige unge, men vi stiller også krav til, at I tager aktiv del i undervisningen', siger han.

Formanden for Danmarks Elevorganisation (DEO), Anne Bie Hansen, er enig.

'Eleverne skal være vant til, at skolen også er deres.

Så kommer ansvaret også', siger hun.

Skemabrud

I det hele taget snakker de to formænd meget om mere ansvar til eleverne. Mere indflydelse på planlægningen, indholdet og udformningen af undervisningen giver mere ansvar til eleverne, og det øger lysten og engagementet, lyder budskabet fra begge.

'Der findes bøger om alt. Hvordan kan det være, skolen ikke kan gøre det interessant at lære at læse', spørger Anne. Det er nu engang mest spændende at læse noget, der interesserer én. I dag læser hele klassen ofte den samme tekst, og når det endelig drejer sig om boganmeldelser eller frilæsning, er det stadig bundet op på samme type bøger.

Men det kan lige så godt være en avisartikel, der fanger eleven.

Og måske vil eleven hellere lave en hjemmeside eller drama i stedet for den sædvanlige boganmeldelse.

'De skal have lyst til at læse', siger Anne Bie Hansen.

Lysten skal være i højsædet, og lærerne skal turde bryde skemaet op i en uge eller to, mener hun. Læreren kunne for eksempel sige, at nu arbejder vi med rumfart. Her er mulighed for at konstruere en rumraket, se på stjernehimlen eller diskutere de politiske og historiske aspekter i rumfarten. Altså tværfagligt og projektorienteret. 'Vi skal bryde muren mellem kreativ og boglig. Det er en åndssvag opdeling i kasser: I dansk skriver vi stile, og i formning leger vi med ler', siger Martin. Det skal være muligt at eksperimentere med formen og variere fremlæggelsesformerne.

Genialt projektarbejde

DEO ønsker mere projektarbejde, faktisk skal en tredjedel af ugerne i de ældste klasser gå til det.

'Projektarbejde er jo genialt - der er ikke noget bedre', udbryder Anne Bie Hansen uden tøven. Og endnu bedre hvis det samtidig er tværfagligt.

'Det geniale er, at forskellige mennesker med forskellige styrker arbejder om en fælles opgave, hvor man bruger og lærer af hinandens styrker'. Man lærer at samarbejde og argumentere, fremhæver hun. Og man kommer hele vejen rundt. 'Det er langt mere selvstændigt, og det er der mere brug for, når man kommer ud på arbejdsmarkedet'.

Der skal selvfølgelig stadig holdes fast i grundforløbene, men der skal veksles langt oftere med projektarbejde. FLO er også tilhænger af projektarbejde, men det skal ikke være for enhver pris. 'Vi skal også have noget ud af det', siger Martin Justesen.

Alt for ofte bliver det sådan, at læreren deler klassen i nogle grupper, og det bliver de samme elever, der tager over. 'Læreren skal styre projektarbejdet. Det er læreren, der har ansvaret og er den professionelle, så han skal vurdere, hvad formålet er med projektarbejdet', mener han. Og så skal læreren beslutte, hvordan grupperne skal deles. Det kan være ud fra sociale eller faglige overvejelser. Eleverne skal ikke nødvendigvis vælge selv hver gang.

Flere valgfag

Begge elevorganisationer har på det seneste arbejdet med visionerne for fremtidens skole. Især for de ældste elever i overbygningen.

Og enigheden er stor. Sænk det obligatoriske timetal, hæv minimumstimetallet og opprioriter valgfagene. 'Ansvarlig valgfrihed' kalder FLO det. 'Giv eleverne valget. Så bliver de selv interesserede og får mere ansvar', siger Martin Justesen. Og han er ikke bange for, at eleverne vælger fag fra, de er knap så gode til.

'Jeg kan bedst lide at spille de numre, jeg er god til. Det lyder jo bedst. Men jeg spiller selvfølgelig også nye numre, ellers bliver jeg aldrig bedre', fortæller han om sit guitarspil.

På samme måde ser han de ældste elever tænke, når de skal vælge valgfag. Selvfølgelig vil man vælge nogle fag, man er god til, for det er jo ofte fag, man finder spændende, men man vil også vælge fag ud fra lysten til at forbedre sig i noget, man er knap så god til.

'Man skal selvstændigt vælge, hvad man har brug for og lyst til', siger Anne. Hun er heller ikke bange for, at eleverne bare vælger det, de kan i forvejen. 'Med mere ansvar vil der også være lyst og mod til at arbejde med det, du ikke er så god til'.

DEO har netop arbejdet med sit bud på fremtidens skole, 'Den perfekte skole', som umiddelbart gælder overbygningen. Ud over flere valgfag og mere projektarbejde indeholder den perfekte skole mere samfundsfag. Eller mere præcist samfundsvidenskab, for historie, religion og samfundsfag skal nemlig samles i et stort fag, som eleverne skal have fra 7. til 9. klasse.

'De tre fag hænger sammen. Religion er et lidt spøjst fag, men du skal se det i forhold til historien og samfundet. Med samfundsvidenskab får du en helt anden indgangsvinkel', siger Anne Bie Hansen.

Med det nye skoleforlig mister samfundsfag en time, til gengæld skal eleverne allerede have faget fra 8. klasse.

'Det er et skridt i den rigtige retning også at omfatte 8.

klasse, men ikke at man fjerner en time i det samlede timetal', siger Martin Justesen. Han mener, at samfundsfag ligger i klar forlængelse af folkeskolens formålsparagraf. 'Der ligger en udfordring i at motivere eleverne til også at tage del i samfundet', siger Martin.

Tilbuddet af valgfag skal være langt større. Blandt andet forstår hverken Anne eller Martin, hvorfor tysk ofte er det eneste fremmedsprog, eleverne kan vælge. Der burde være mulighed for at vælge andre europæiske sprog, arabisk eller kinesisk.

I dag udbydes der mange forskellige sprog på ungdomsskolerne, og man kunne måske samarbejde med dem, mener Martin.

Karakterer i alle fag

Det er ikke alt, der må pilles ved på fremtidens skole. Klassen skal bevares, og det samme skal klasselæreren.

'Bare vi har klassen, skal vi nok kunne lave undervisning på kryds og tværs', siger Martin Justesen.

'Det er vigtigt socialt', understreger Anne Bie Hansen.

Men klasselæreren skal ikke følge med hele vejen. Lærerne skal specialisere sig, og især til overbygningen er det vigtigt, at læreren har et højt fagligt niveau.

Og så vil eleverne have nogle flere bedømmelser. 'Vi skal have en karakter og en evaluering - det kan ikke stå alene', siger Martin Justesen. 'En evaluering er noget andet end en udtalelse. Her får du at vide, hvad du gjorde godt, og hvad du kan gøre bedre'. Og det skal eleverne have i alle fag fra 7. klasse. Det er nemlig med til at motivere eleven i årets løb til hele tiden at gøre det bedre.

'Det er sørgeligt udelukkende at sætte fokus på, hvad du har produceret fagligt i løbet af året, men ikke sætte fokus på det sociale', siger Anne. DEO mener, at der også skal gives karakterer i de sociale kompetencer. Eleverne skal føle, at de sociale færdigheder bliver prioriteret lige så højt som de faglige. Derfor skal evalueringssystemet ikke kun bedømme, hvordan du staver, men også hvordan du arbejder.

FLO mener ikke, at der skal gives karakterer i de sociale færdigheder.

De kommer hvert år frem til forældresamtalerne, så det er ikke nødvendigt også at give karakterer.

Til gengæld skal eleverne være med til at evaluere læreren.

Det skal være et par gange om året, og så ellers når et projekt- eller undervisningsforløb er afsluttet.

'Bare kig på et enkelt kursus. Der er det helt normalt at evaluere forløbet bagefter', siger Anne Bie Hansen. Hun mener, det er vigtigt, så læreren ikke hænger fast i den samme rutine. 'Lærerevalueringer skal bruges til at sige, hvad der er en god undervisning og en god lærer for os', mener Martin Justesen.

mhedegaard@dlf.org

Cirka 250 skoler er medlemmer af Danmarks Elevorganisation (DEO). Medlemskabet er kollektivt. Elevrådet på den enkelte skole bestemmer, om skolen skal være medlem. Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) bygger på individuelt medlemskab. Organisationen har omkring 1.400 medlemmer i øjeblikket.

Du kan finde mere om de to elevorganisationer og deres visioner på www.deo.dk og www.flo.dk