Kortere kommandoveje, flere tilbud om kurser for ledere, et nyt tidsskrift om skoleledelse og en mere synlig Lederforening.

Det er eksempler på, hvordan den enkelte skoleleder vil komme til at mærke, at Lederforeningen ikke længere er afhængig af årlige tilskud fra DLF, men fremover får tilført et fast beløb per medlem (se referatet fra decembermødet i hovedstyrelsen side 16). Den nye økonomiske frihed betyder, at Lederforeningen kan udbygge sit sekretariat og sætte gang i flere aktiviteter.

'Det er kronen på værket, at vi nu har fået økonomien på plads. Ellers havde DLF scoret selvmål i forhold til kongressens beslutning om større selvstændighed til lederne', siger Jens Færk, formand for Lederforeningen.

I år råder Lederforeningen over et budget på 7,8 millioner kroner mod 2,7 millioner kroner sidste år. En væsentlig del af pengene skal kanaliseres ud i de lokale led.

'Hvis Lederforeningen skal fungere, kræver det, at skolelederne tager aktiv del i vores aktiviteter. Det har mange svært ved at få tid til på grund af det arbejdspres, de bliver udsat for. Den tid kan vi måske skabe gennem frikøb og diæter, som vi nu får råd til', siger Jens Færk.

Det bliver op til lokalafdelingerne selv at afgøre, hvem de vil købe fri. I alt kommer de til at råde over tre millioner kroner, som fordeles amtsvis. Jens Færk forestiller sig, at nogle amter sender pengene endnu længere ud i systemet.

'Nogle steder vil lederforeningerne gå sammen om lokale kurser, møder og forhandlinger. Andre steder vil det være naturligt, at en kreds har sit eget lederarbejde. Men amterne bliver omdrejningspunktet for kommunikationen mellem de lokale afdelinger og Lederforeningen centralt. Derfor ansætter vi i løbet af foråret en konsulent til at bakke amterne og de lokale lederformænd op', siger Jens Færk.

Samarbejde med lærerkredsen

I gennemsnit vil hvert amt få tilført knap 215.000 kroner fra Lederforeningen, så nogen guldgrube er der ikke tale om. Jens Færk satser da også på, at lærerkredsene fortsat vil bakke skolelederne op.

'Nu kan den enkelte skoleleder præsentere et ønske for sin formand, som så kan gå i gang med arbejdet uden at være afhængig af lærerkredsen. Det giver en kortere kommandovej. Men lederne betaler fortsat fuldt kontingent til lærerkredsen, og det skulle gerne afspejle sig i, at der også sker et samarbejde mellem lærerkreds og lederforening'.

Netop forholdet til kredsene har været en akilleshæl i debatten om skoleledernes placering i DLF. Det bør den ikke længere være, mener Jens Færk. Heller ikke selv om skolelederne ikke kan komme uden om kredsformanden, når deres egen løn og arbejdsvilkår skal forhandles på plads.

'Vi ville ikke få noget ud af en selvstændig forhandlingsret, for vi har ikke noget at sætte i spil ud over vores egen arbejdskraft. Når vi har lærerkredsen i ryggen, har vi en meget større lokal økonomi at forhandle om. Og så må vi ikke glemme, at kredsformanden har en interesse i, at vi er lønførende. Ellers kan han ikke løfte lærerne'.

På centralt hold arbejder Lederforeningen og DLF i øjeblikket på at skabe en uddannelse for ledernes tillidsvalgte. Uddannelsen skal køre parallelt med den, lærernes tillidsrepræsentanter kommer igennem.

'DLF er klar over, at lederne har brug for en selvstændig organisationsuddannelse. Det er så vores opgave at presse på, så den kommer i gang så hurtigt som muligt', siger Jens Færk uden at sætte dato på, hvornår uddannelsen er klar.

Lederforeningen tilbyder selv en række kurser om blandt andet konfliktforståelse og lederen som forhandler. Desuden er et kursus om lederens psykiske arbejdsmiljø under udvikling.

I løbet af året barsler Lederforeningen med et blad om skoleledelse, og i denne måned åbner foreningen sin egen hjemmeside.

Ledernes egen fortjeneste

Kongressens beslutning om en mere selvstændig Lederforening har fået nogle skoleledere til at vende tilbage til DLF. Men de er ikke kommet væltende i hundredevis, erkender Jens Færk. Det forstår han ikke.

'Vi fik bruddet, fordi Danmarks Skolelederforening (DS) ikke kunne få en selvstændig placering og sin egen økonomi under DLF. Det har vi nu, og vi har optimal indflydelse på forhandlingerne om vores løn. Så hvis DS' medlemmer mente, hvad de sagde dengang, burde de vende tilbage', siger han.

Jens Færk medgiver, at bruddet var med til at få DLF til at sætte fokus på skoleledelse. Men det er Lederforeningens egen fortjeneste, at den har opnået sin nuværende status.

'I stedet for at spille fornærmede har vi argumenteret sagligt for vores sag, og det har både hovedstyrelsen og kongressen lyttet til. Nu da den økonomiske spændetrøje er væk, kommer Lederforeningen til at fungere endnu bedre'.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Vi fik bruddet, fordi Danmarks Skolelederforening ikke kunne få en selvstændig placering og sin egen økonomi under DLF. Det har vi nu