Det kan ramme pensionen, viceskoleinspektørerne og de skoleledere, der engang skal afløse de nuværende, når ledere på egen hånd forsøger at forhandle sig frem til ny løn, viser et eksempel fra Hørning Kommune.

Her havde skolelederne allerede indgået en aftale med kommunen om, at de skal have tillæg for deres kvalifikationer frem for deres funktioner, da formand Paul Kejlberg fra kreds 131 i Danmarks Lærerforening mødtes med den østjyske kommune for at forhandle ny løn. Kommunen står fast på aftalen med skolelederne, selv om to af skolerne er så store, at lederne umiddelbart bør have funktionsløn.

DLF lægger netop vægt på, at så stor en del af skoleledernes tillæg som muligt udbetales som funktionsløn. Det sikrer, at en nyansat skoleleder får løn i forhold til de opgaver, han skal løse - også selv om han ikke har den store erfaring som leder.

'Skolelederne på de to største skoler i Hørning har ganske vist forhandlet sig til et tillæg oven i den centralt fastsatte løn. Men de får det for deres egne kvalifikationer. De har overhovedet ikke taget hensyn til de mennesker, der en dag skal afløse dem. Det virker som om de kun har haft sig selv i tankerne uden hensyn til det lange perspektiv ', siger lønkonsulent Lars Jørgensen, DLF.

'Ydermere har de solgt deres viceskoleinspektører, som ikke har fået noget som helst ud af de forhandlinger, skolelederne har haft med kommunen', tilføjer han og kalder det et typisk eksempel på, at når den enkelte leder selv skal forhandle, så ryger såvel den langsigtede strategi som hensynet til andre.

'Det er vanskeligt at forhandle løn med sin egen ledelse', konstaterer Lars Jørgensen.

Ingen fortrydelse

Skoleleder Lise-Lotte Segall fra Højboskolen fortryder ikke, at hun har skrevet under på en aftale med Hørning Kommune om kvalifikationsløn.

'I modsætning til skolelederne i mange andre kommuner har vi fået et lønløft, så vi har grund til at være tilfredse. Men vi er kede af, at vi ikke fik vores viceskoleinspektører med', siger Lise-Lotte Segall.

Hun ville helst have haft funktionsløn. Men det ville kommunen ikke være med til. Den henviste til, at den har indgået aftaler med andre organisationer om kvalifikationsløn til lederne.

Lise-Lotte Segall kan ikke få øje på, at det skulle give problemer for hendes efterfølger, når hun engang skal afløses på posten.

'Vi har fået papir på vores stillingsbeskrivelser, og det har vi forhandlet løn ud fra. Ganske vist står det ikke skrevet, at en ny skoleleder på Højboskolen skal begynde på løntrin 48, men jeg kan ikke forestille mig, at kommunen kan slippe af sted med at betale mindre. Jeg har flere opgaver end min kollega på den lille skole, og han begynder på trin 47', siger Lise-Lotte Segall.

Normalt skal der beregnes pension af tillæggene, men også her er skolelederne i Hørning gået imod strømmen.

'Vi regner med, at vi kan forhandle os frem til pensionen, når vi om et par år har løst de strategiske opgaver, vi har påtaget os', siger Lise-Lotte Segall, der ikke er enig i, at Hørning er et skræmmende eksempel.

'Danmarks Skolelederforening har ikke ret til at forhandle for os, så det må vi selv klare. Vi har forsøgt at gøre det så godt som muligt, og vi har haft en god snak med vores kommune'.

'Jeg kunne ikke på forhånd vide, hvordan DLF ville have ført sagen for os, for vi havde intet hørt fra kredsen, da vi begyndte at tale med kommunen. I stedet kommer DLF nu og siger, at det er forkert af os, vi har skrevet under på aftalen', siger hun.

Enige om at være uenige

Kreds 131 satser fortsat på, at skolelederne på de to skoler med overbygning får tildelt funktionsløn. Men på de tre første forhandlingsmøder har Hørning Kommune nægtet at give efter.

Kommunen mener ikke, at de to skoleledere har opgaver, som bør udløse funktionsløn. Kommunen foretrækker at honorere skolelederne med kvalifikationsløn for deres måde at lede på.

En ting er lærerkreds og kommune dog enige om, nemlig at de er uenige. Derfor skal repræsentanter fra Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening deltage i endnu et møde mellem kreds og kommune. De skal være med til at afklare, hvorvidt skolelederne i Hørning har krav på funktionsløn i henhold til aftalen om ny løn.

Der er endnu ikke sat dato på mødet, men DLF overvejer allerede at rejse en sag i Arbejdsretten mod Hørning Kommune for brud på aftaleretten, hvis ikke det lykkes at opnå et tilfredsstillende resultat gennem forhandling.

'Kommunen kalder ganske vist ikke sin aftale med skolelederne for en aftale, men for en drøftelse med medlemmer af Danmarks Skolelederforening. Men de er blevet enige om, hvor meget skolelederne skal have i løn, så det er en aftale', siger Lars Jørgensen.

De godt 150 kommuner, der på nuværende tidspunkt har indgået aftaler om ny løn, opererer alle med funktionsløn for deres skoleledere.