Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Det kan godt være, at vi står i en krigslignende situation lige nu, men krige varer sjældent 30 år, og på det tidspunkt, hvor der er våbenhvile, må vi kunne samarbejde og få samlet i hvert fald 90 procent af de danske skoleledere. Men det kræver, at vi får skabt en vinder-vinder-situation. Det kræver, at folkene i Danmarks Lærerforening fortsætter med at flytte sig - så må Danmarks Skolelederforening gerne tage æren for, at de flyttede sig!'
Sådan sagde Claus Brink Christensen, leder af den sønderjyske Broager Skole, da han stillede op til bestyrelsen i Lederlandskredsen i Danmarks Lærerforening. Kredsen blev stiftet ved et repræsentantskabsmøde den 16. december på Scandic Hotel i København. Mødet var præget af en stærk tro på, at mange af de skoleledere, viceinspektører og afdelingsledere, der det seneste år har fulgt Danmarks Skolelederforenings opfordring og meldt sig ud af DLF, nu vil vende tilbage. Selvom der ikke var nogen modkandidater til formandsposten, holdt formandskandidat Jens Færk en valgtale, hvor han blandt andet sagde:
'I dag kan ingen med hånden på hjertet påstå, at kongressen i DLF ikke har flyttet sig med hensyn til vores behov. Og når kongressen i år gav så massivt et tilsagn om at forandre skoleledernes situation i foreningen, er det svært ikke at være optimistisk. Men lad det være sagt med det samme: denne model med lederlandskredsen er den rigtige i dag, men det kan godt være, at vi på sigt skal arbejde for en yderligere frigørelse fra lokalkredsene, efterhånden som skoleledernes rolle udvikler sig'.
Minoriteter skal huskes
Jens Færk har tidligere været aktiv i DLF på samme måde som flere af de andre styrelseskandidater. Den tidligere forhandlingsleder for Grønlands Lærerforening Mogens Opstrup, der nu er skoleleder i Holstebro, blev valgt til bestyrelsen. Steen Skaarup, århusiansk viceinspektør, har også en fortid som tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem, ligesom Ingelise Geller, Raklev Skole, har været aktiv i DLF i 26 år. Claus Brink Christensen fra Broager blev derimod valgt helt uden medbragt organisationsopdragelse. Han kæmpede med næb og kløer inden for Danmarks Skolelederforening for at forhindre en splittelse af skolelederne, men tog sit valg den dag, Danmarks Skolelederforening meldte ud, at den ville være en fagforening. Desuden valgtes skoleleder Alexander Osmund, Glumsø, og suppleanter blev viceinspektør Lotte Hansen, Møllegårdsskolen, Jægerspris, og skoleleder Ebbe Damsbo, Odense. Viceinspektør Allan Lundby-Hansen, Herfølge, trak sit kandidatur for at få flere kvinder i bestyrelsen, men det lykkedes alligevel ikke Sonja Christensen fra de Pædagogiske Psykologers Forening at opnå valg. Hun fik til gengæld et klart tilsagn fra Jens Færk om, at bestyrelsen snarest vil kontakte hendes forening, så de pædagogiske psykologer ikke bliver glemt, ligesom også VUC-forstanderne flere gange blev nævnt som en minoritet, der skal huskes i det kommende kredsarbejde.
Enigheden og optimismen var stærk på det stiftende møde. Det nyvalgte styrelsesmedlem Steen Skaarup indledte debatten med at smække en overhead på med en stribe punkter udfærdiget af ledernetværket i Århus Amt. Og de andre bestyrelsesmedlemmer og mødedeltagere kunne kun bakke ideerne op. Forventningerne til Lederlandskredsen må ifølge det århusianske papir blandt andet være, at den varetager ledernes interesser, yder rådgivning og hæver informations- og kommunikationsniveauet mellem DLF og lederne samt varetager ledernes løn- og arbejdstidsforhandlinger. Desuden skal kredsen udvikle en lederpolitik og lederrollen i fremtidens skole gennem blandt andet kursusaktiviteter. Claus Brink Christensen tilføjede, at kredsen skal sikre synlighed både internt og eksternt og skaffe sig sæder i alle relevante fora, for eksempel inden for Kommunernes Landsforening, Den Kommunale Højskole og Undervisningsministeriet, hvor Danmarks Skolelederforening har haft pladser i henhold til sin samarbejdsaftale med Lærerforeningen.
'Jeg synes godt, vi kan gå ud med nogle meldinger, der er i uoverensstemmelse med Lærerforeningens, når det handler om ledelse, men når det gælder andre faglige spørgsmål, må vi selvfølgelig cleare vores holdning af med foreningen', sagde han desuden.
Frist skal forlænges
Den nyvalgte styrelse modtog flere opfordringer til at gøre noget ved karenstiden for de skoleledere, man nu håber at se tilbage i den gamle fagforening. Hovedstyrelsen vedtog i efteråret en slags frit lejde, så udmeldte kunne vende tilbage til DLF inden nytår og undgå de to års karenstid, hvor man ikke kan få hjælp i form af for eksempel juridisk assistance. Men eftersom det nye tilbud til skolelederne først blev klar lige før jul, vil Lederlandskredsen forsøge at overtale hovedstyrelsen til at forlænge fristen til gavn for udmeldte, der vil give den nye kreds en chance.
Lærerforeningens formand Anni Herfort og formanden for organisationsudvalget Karsten Holst deltog også i mødet og fortalte om skoleledernes nye rolle. Karsten Holst fortalte, at lederkredsens styrelse har fået et budget på to millioner kroner: 'Så projektet i hvert fald ikke strander på dårlig økonomi'.