Klasselokalet ligner de fleste andre klasselokaler. Bortset fra at de eneste drenge i klassen hænger på væggen. Men der hænger til gengæld rigtig mange: Leonardo DiCaprio, Johnny Depp, Backstreet Boys og East 17. De eneste piger på væggen er Spice Girls, og det er ikke så mærkeligt, for klassens elever har masser af 'Girl Power'.

Siden sommerferien har 10.p på Frydenlundskolen i Århus været en ren pigeklasse. Af de 13 piger i klassen er to danske, mens resten er tosprogede fra Tyrkiet, Somalia og Armenien. Det er en erhvervsrettet klasse, som har to brobygningsforløb på fire uger på social- og sundhedshjælperskolen og teknisk skoles levnedsmiddellinje.

Førhen var pigerne i klassen stille og generte og turde ikke række hånden op i timerne. Hvis de da overhovedet kom i skole. De troede ikke på sig selv, men det har ændret sig, siden de kom i pigeklassen.

Det var skolevejleder Margit Stounberg, der fik ideen til projektet.

'Både de danske og de tosprogede piger havde utrolig mange forsømmelser. Det var en ond cirkel, og for at få dem ud hjemmefra og i gang igen fik jeg ideen til at lave en pigeklasse', siger hun.

Klassen bliver udelukkende undervist af kvindelige lærere. Ifølge Marianne Kjær, der er klassens dansklærer, åbner pigerne sig på en helt anden måde, end hvis læreren havde været en mand, eller hvis der havde været drenge i klassen.

'Pigerne vil meget gerne tale om for eksempel kærlighed, forelskelse og pubertetsproblemer, men de ville overhovedet ikke have udtalt sig om det, hvis der også havde været drenge til stede', siger hun.

Selvtilliden vokser

'Jeg kan mærke, at pigerne har udviklet sig utrolig meget, siden de begyndte i klassen. De tør have en mening om tingene og frem for alt komme frem med den. Det gjorde de ikke for et halvt år siden', siger Marianne Kjær.

Pigerne mærker også forandringen. Keziban Temur valgte først og fremmest klassen, fordi der kun var piger.

'På min gamle skole drillede drengene, hvis man sagde noget forkert. Her er der ingen, der driller, for vi forstår hinanden bedre. Jeg tør sige meget mere nu - også uden for skolen', siger hun.

Gitte Leth er også begejstret for at gå i klassen.

'Jeg synes, det er helt vildt godt at gå i en pigeklasse. Nu er jeg glad for at komme i skole, og det var jeg ikke altid før. Hvis vi for eksempel skulle fremlægge for klassen, kom jeg ikke i skole, fordi jeg troede, jeg ikke kunne klare det. Jeg troede, at alt, hvad jeg lavede, var forkert, men nu har jeg fundet ud af, at det ikke passer - at jeg egentlig er god nok', siger hun.

Teamets fem lærere har delt pigerne op imellem sig, så de altid ved, hvem de skal gå til, hvis de har problemer. Det skaber et tæt forhold mellem elev og lærer. Men også blandt pigerne indbyrdes, er der er tæt sammenhold.

'Vi har et meget varmt forhold til hinanden. Jeg har fået en masse nye venner, for jeg er ven med alle pigerne i klassen', siger Keziban Temur.

Projektet har kørt som forsøg i dette skoleår, men der er allerede piger til klassen næste år.

Margit Stounberg:

'Vores erfaringer med klassen har vist, at en sådan pigeklasse har sin berettigelse. Og det er bestemt ikke kun for de tosprogede - de danske piger har fået lige så meget ud af det'.

Til gavn for de usikre

Anne-Mette Kruse er kønsforsker ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Aarhus Universitet. Hun har i mange år beskæftiget sig med kønsopdelt undervisning.

'Det er typisk de usikre piger, der har gavn af at komme i en pigeklasse. Deres usikkerhed kan skyldes, at de enten er bogligt svage, generte eller kommer fra et andet land og skal omstille sig til en helt ny kultur. De stærke piger, der ikke er bange for at stå frem, og som stryger direkte ind på gymnasiet, kan sagtens hamle op med drengene', siger hun.

'Ideologien i skolen er, at man skal være selvstændig og fri og kunne diskutere åbent i klassen. Men samtidig skal man kunne samarbejde og indordne sig i en gruppe. Især pigerne er gode til at samarbejde, men de belønnes ikke for det. Lærerne er selvfølgelig lykkelige for pigernes samarbejdsevner, for hvis alle var små individualister, ville de ikke kunne holde styr på det. Men man får ikke gode karakterer for at kunne samarbejde', siger Anne-Mette Kruse.

'Pigerne er især glade for de kønsopdelte klasser, fordi undervisningen foregår på deres præmisser. De får samtidig tid og rum til at tale ordentligt sammen og blive trygge ved hinanden. På den måde bliver de også bedre til at acceptere forskelle, fordi de finder ud af, at de har en masse til fælles - for eksempel med de piger, der går med tørklæde', siger hun.

Men succesen afhænger i høj grad af lærerens engagement :

'Læreren skal understøtte og udfordre eleverne. De skal kunne mærke, at læreren kan lide dem, så de føler sig trygge. Og når de så føler sig trygge, skal de udfordres, så de kommer ud af deres 'hjælpeløshed'. Pigeklassen er en god arena til at øve sig i at turde', siger Anne-Mette Kruse.