Medlemmernes ombudsmand

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Medlemmer, som føler sig dårligt behandlet i institutionspædagogernes fagforening, BUPL, vil i fremtiden kunne klage til en uafhængig instans, som skal bestå af menige medlemmer, der ikke har familiemæssige eller ægteskabelige forbindelser til valgte eller lønnede personer i BUPL. Klageinstansen kommer til at ligne den, der allerede eksisterer, i RBF, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet.

Medlemmer af landets største fagforbund, HK, har siden september 1994 kunnet klage over fagforeningens sagsbehandling til deres egen faglige ombudsmand. Hvervet varetages af professor, dr.jur. Ruth Nielsen, som også selv kan sætte undersøgelser i gang.