Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I perioden 22. marts til 26. maj sætter Nationalmuseet fokus på det lille kongedømme Nepal i Himalayabjergene.
Nepal er 4 gange så stort som Danmark og har omkring 20 millioner indbyggere. Selv om Nepal for nylig blev et demokrati, er landet stadigt præget af fortiden. Selv i hovedstaden Kathmandu lever gamle skikke og ritualer, og buddhisme og hinduisme trives fredeligt side om side på tempelpladser og offersteder.
Nepal behandles i en række små udstillinger, workshops, filmforevisninger og undervisningstilbud. Undervisningen henvender sig til mellemtrinnet, og består af lysbilleder, udklædning, dramaaktiviteter og arbejde med nye genstande købt i Nepal i 1995. Materialerne er gratis og bestilles hos skolemodtagelsen på telefon 3347 3838, hvor der også kan bestilles tid til besøg.