Den gode undervisning står og falder med læreren, konkluderer skoleforskeren Hans Dorf i sin nye bog »Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark«. Derfor skal politikerne holde fokus på skolens formål og give lærerne så meget faglig autonomi som muligt.

Indførelsen af bindende detailmål var et selvmål, mener Hans Dorf. De hjælper ikke læreren i den daglige undervisning, tværtimod. Det, der foregår i klasselokalet, er nemlig alt for kompliceret til simple, abstrakte læringsmål. Reduktionen af antallet af obligatoriske mål er derfor et skridt i den rigtige retning.

Hans Dorf: Dialog giver god undervisning

Skolepolitikken har i det her årti ikke været til gavn for en styrkelse af kvaliteten i skolen. Det skyldes primært, at det vigtigste grundlag for 2014-skolereformen, målstyringskonceptet, er alt for stramt og topstyret«, siger Hans Dorf, der er lektor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han er oprindelig læreruddannet og var folkeskolelærer, før han blev seminarielærer og skoleforsker.

»Målstyringskonceptet fratager lærerne den faglige autonomi og dømmekraft, som er nødvendig, hvis de skal tilrettelægge undervisningen efter elevernes forudsætninger med henblik på en ordentlig faglighed«, tilføjer han.

»Uddannelseskvalitet kan nemlig ikke afledes af nogle få teoretiske principper og nogle abstrakte videnskabelige undersøgelser. Den professionelle undervisningspraksis er nødt til at tage hensyn til, hvad der sker i klassen her og nu, for eksempel en konflikt imellem nogle elever«.

Hans Dorf kalder målstyringen uhensigtsmæssig, fordi den låser eleverne og læreren fast på en ydre styring, som gør det vanskeligt at opnå en ægte faglig progression. »Den svækker lærerens og elevernes muligheder for at gå i den retning, som stoffet åbner for, og som kan føre eleverne frem mod nye forståelser«, uddyber han.

»Det nytter ikke noget, at målet for undervisningen er skruet ind i en spændetrøje på forhånd. Fagene har jo en overordnet formålsbeskrivelse, og skolen har en overordnet formålsformulering - det er fuldt tilstrækkeligt«.

Anmeldelse: Skolepolitikkens ulidelige lethed og skolens tunge byrder

Faglighed er erkendelse

Hans Dorf er derfor modstander af de forenklede Fælles Mål, som blev født med 2014-skolereformen. Reduktionen af antallet af de mange bindende mål i 2017 ser han som et fremskridt. Og den drejning mod en mere kundskabsorienteret skole, som undervisningsminister Merete Riisager og hendes rådgivningsgruppe prøver at sætte igennem i øjeblikket, hilser Hans Dorf også velkommen - så længe man tager fagligheden alvorligt og ikke bare ser den som paratviden og udenadslære, men som en vej til at kvalificere elevernes erkendelser.

Hvordan definerer du »faglighed«?

»Fagligheden - der i øvrigt er forskellig fra skolefag til skolefag - giver eleverne nogle redskaber, så de kan nå længere i en præcis forståelse af det, der er fagenes genstandsområde. Ved hjælp af faglige begreber og perspektiver kan eleverne stille spørgsmål, der er mere kvalificerede, så de kan nå længere erkendelsesmæssigt i de områder, de beskæftiger sig med. Faglighed kræver, at fagene har deres særlige fagsprog til disse erkendelsesmæssige processer«.

»Det er helt afgørende, at folkeskolen kan bringe eleverne ud over deres hverdagsforståelse af tingene; bringe dem længere end den forståelse, som de kan hente alle andre steder i deres dagligliv«.

Hans Dorf taler altså om en anden faglighed end den, der var i den sorte skole - udenadslære og paratviden - men han taler også om en anden faglighed end den faglighed, som Christiansborg og kommunerne har på dagsordenen, nemlig den præstationsfaglighed, der kan testes i nationale test. Han argumenterer for en »ægte« faglighed, der gør eleverne klogere - ikke mindst dem, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

»En del empiriske undersøgelser, som jeg faktisk stoler på, viser, at en klar faglig struktur i undervisningen især er vigtig for de børn, hvis familiebaggrund ikke forærer dem det hele så at sige. En synlig faglig struktur er især gavnlig for dem«.

Forsker: Lærernes motivation afspejler sig i elevernes karakterer 

Hvad mener du med »klar faglig struktur«?

»Klar faglig struktur betyder at gøre det begrebsmæssigt tydeligt for eleverne, hvad det fagfaglige  i. Det handler om at sætte begreber på undervisningens indhold - i samfundsfag for eksempel begrebet demokrati. At få eleverne til at forstå, at demokrati ikke bare er, at vi snakker pænt og venligt til hinanden, men at der er noget, der hedder deltagerdemokrati, og så er der demokrati som samværsform, og der er også noget, der hedder repræsentativt demokrati«.

»Undervisningen skal gøre det klart for eleverne, at demokratiet har en historie, og at der har været konflikter i den historie, så eleverne får et begrebsmæssigt klarere og mere nuanceret billede af, hvad demokrati er«, forklarer Hans Dorf.

»Undervisningen skal hele tiden udvide den forståelsesstruktur, som er i elevernes hoved, så de ikke bliver stående, hvor de er, men udvikler sig og får en større forståelse. Så bliver fagligheden også mere krævende, fordi eleverne får flere bolde at spille med, og de kan stille flere og bedre spørgsmål til tingene«.

Præcis derfor er det en dårlig ide at låse målene mekanisk fast, sådan som Fælles Mål gør, mener Hans Dorf. Mange undersøgelser viser, at lærere med en solid faglig og fagdidaktisk baggrund er bedst til at bedømme og give frugtbare ideer til, hvordan eleverne bedst kan komme videre, påpeger han.

»Lærerne bør have udstrakt faglig autonomi«, fastslår Hans Dorf. »Så kan de sætte den mest frugtbare retning for elevernes læreprocesser«.