2012. Et nyt år. Der er, som alle ved, økonomiske problemer. Men måske også nogle nye muligheder.

For eksempel tablet-computere i folkeskolen. De er skrøbelige og dyre, og den iPad, som de fleste abonnerer på i Danmark, befinder sig teknologisk i et lukket Apple-univers. Der findes heller ikke didaktiseret undervisningsmateriale.

Men, men. Når alle forbeholdene er taget, ser den nye teknik ud til at løse et af de største problemer, som lærerne påpegede i den undersøgelse af it i folkeskolen, som fagbladet Folkeskolen gennemførte i efteråret: Teknikken er ikke smidig og stabil nok til, at man kan basere sin undervisning på den.

Det er ikke rigtigt, når eksperterne mener, at digitaliseringen af folkeskolen nu skal fokusere på, at lærerne skal udvikle den gode it-didaktik. For så længe teknikken opleves som en stor hurdle, vil det kun være ildsjælene, som investerer deres fritid i at få den til at virke. It-didaktik kan ikke udvikles løsrevet fra de tekniske muligheder. Det svarer til - uden sammenligning i øvrigt - at sidde midt i 1800-tallet og forsøge at tænke sig frem til konsekvenserne af opdagelsen af elektricitet.

Derfor bliver politikerne nødt til at lytte til den begejstring, som iPads bliver mødt med på blandt andet Utterslev Skole her i bladet. De små tablets virker med det samme, er nemme at bruge og er en mere smidig teknik end at booke et computerlokale og bærbare computere, som først skal startes op.

Man kan og skal diskutere, om det er en god ide, når Odder Kommune nu deler for otte millioner kroner iPads ud til alle elever - i øvrigt et år efter at den lille kommune fyrede 27 lærere og sparede 14 millioner på skolerne. Derfor bør man tilknytte solid forskning til kommunens projekt - og til andre lignende projekter - for at se, hvad de nye tablets betyder for undervisningen. Og så i øvrigt vente med at købe stort ind af noget, som alligevel kan vise sig at være en blindgyde.

Mens vi venter, kan vi bruge tiden på at vurdere, hvad der skal ske med de litteratur- og historiekanoner, som kom til verden i en sky af ideologiske slagsmål.

Fagbladet Folkeskolen har set på, hvordan de er blevet anvendt. Sammenlignet med de ideologiske livtag ved fødslen har modtagelsen i klasseværelset været anderledes fredelig. Lærerne har meget fornuftigt taget det, de kan bruge - og ladet resten ligge.

Nu er det på tide at se på en revision. For det første af indholdet. Her skal det blandt andet diskuteres, hvordan man kan skaffe plads til en moderne forfatter som Dan Turèll.

For det andet bør vi aflive kanonbegrebet i denne sammenhæng. Kanon betyder som bekendt en samling af hellige skrifter. Indholdet i Biblen har stort set ikke ændret sig siden år 393. Forhåbentlig ønsker ingen, at det samme skal ske i folkeskolen. Hverken teknisk eller indholdsmæssigt.