Folkeskoleloven
Regeringen har valgt at underfinansiere forslagene med 1 mia. kr. om året, mener Lotte Rod, Radikale. Men støtter alligevel regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen, som gled glat igennem andenbehandlingen i Folketinget i går.
Foto: Jesper Knudsen
Regeringens folkeskolelovændringer glider glat igennem trods kritik af underfinansiering
Der mangler en milliard kroner om året, hvis regeringens kvalitetsprogram skal virke, advarer Radikale Venstre. Men ingen tog ordet ved andenbehandlingen i folketingssalen torsdag.
På torsdag den 12. december vedtager Folketinget regeringens såkaldte kvalitetsprogram for folkeskolen. Ved andenbehandlingen torsdag var der ingen folketingsmedlemmer, der bad om ordet. For ændringerne af folkeskoleloven med bl.a. frihed til kortere skoledage, færre prøver, juniormesterlære, afskaffelse af billedkunst i 1. klasse og meget mere er som bekendt forhandlet på plads i folkeskoleforligskredsen.
I forligskredsen sidder De Radikales Lotte Rod. Og hun har i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg insisteret på at få nogle indvendinger med i udvalgets betænkning om lovforslaget:
"Langt de fleste forældre vil rigtig gerne folkeskolens ideal om at sikre alle børn en lige chance og gode fællesskaber med andre børn, der ikke ligner dem selv. Men forældre vil også give deres børn de bedste muligheder, og for mange forældre er ved at miste tilliden til, at folkeskolen kan netop dét", lyder det fra Lotte Rod, som mener, at lærerne mangler tid, materialer og frihed til at lave spændende undervisning og gode frikvarterer.
"Denne
lov gør desværre det modsatte, idet regeringen har valgt at
underfinansiere forslagene med 1 mia. kr. om året. Dermed
kommer regeringen på trods af gode hensigter om mere
frihed til at tvinge skolerne til at spare på timer med en
ekstra lærer eller pædagog, støtteindsatser m.v."