Formandsskabet for Rådet for Børns Læring var i går værter på konferencen "Næring til læring" på Axelborg i København. Anledningen var offentliggørelsen af en rapport om understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse udarbejdet af Rambøll, og mange skoleledere og andre fagfolk var mødt op for at blive inspireret af hinanden og drøfte implementeringen af de tre nyskabelser i folkeskolereformen.

Ny rapport: Understøttende undervisning motiverer ikke eleverne

Som det første på dagsordenen blev resultaterne af Rambølls undersøgelse kort præsenteret af formandsskabets formand, Agi Csonka:

"Undersøgelsen viser, at skolelederne ser potentialer… men for at sige det lige ud, går det ikke særlig godt med elevernes motivationen. Mange skoler bruger de redskaber, der i forvejen er i kassen, og mange peger, ikke overraskende, på manglende tid og planlægning."

Skoleledere er pressede

Rundt omkring ved bordene var der enighed om, at der er brug for at tænke og planlægge kreativt og anderledes, hvis understøttende undervisning, faglig fordybelse og lektiehjælp skal leve op til potentialet og sikre bedre læring for eleverne.

Kravet om linjefagsdækning, faste lektionstal til fagene, diverse indberetninger og ikke mindst en presset økonomi er nogle af de strukturelle problemer, som flere skoleledere mener står i vejen for bedre pædagogisk ledelse og større overskud til at fokusere på folkeskolereformens læringsmål og elevernes læring. Flere skoleledere kom med kommentarer som "vi skal jo det hele - have styr på økonomien, sikre resultater og ordne tagrender" og "vi bliver næsten skizofrene".    

"Hvis vi skal undgå at gå fallit, skal vi nedbryde strukturtænkningen og i stedet se på, at gøre indholdet bedre," sagde formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, der også deltog i konferencen.

Undervisningen skal varieres

Sanger og sangskriver Annika Aakjær var konferencens underholdende indslag. Inden undervisningsministeren Christine Antorini gik på scenen, sang hun både om elever, der skal løbe rundt i skoven, mens de skriver dansk stil, og om at "man kan ikke stole på nogen, heller ikke Henrik Dahl og hans eks." De 'nordjyske luner', som Annika Aakjær kalder det, blev modtaget af klapsalver fra hele salen.

Christine Antorini kvitterede i sin tale ved at sige, at selvom skolerne skal turde tænke læring på andre måder, håber hun ikke, at der opstår 'løbe i skov og skrive stil' situationer.

"Det er tankevækkende, at det kun er 30 procent af skolerne, der arbejder med virkelighedsnære problemstillinger i den understøttende undervisning… Den understøttende undervisning er netop en pulje af tid til at variere undervisningen," sagde Christine Antorini.

Lektiecafeer taber de dygtige elever  

I den efterfølgende debat havde mange af deltagerne gode erfaringer og idéer at dele. For eksempel har Fredensborg Skole haft succes med at invitere alt fra biavlere til håndboldklubber til speed dating på skolen, for på den måde at gøre det lettere for lærerne at benytte sig af lokale aktører. Andre skoler har gode oplevelser med at skemalægge en fast ugentlig mødetid, hvor pædagoger og lærere sammen kan planlægge meningsfuld understøttende undervisning, og andre har erfaret, at eksterne konsulenter kan være en god hjælp til at indrette den faglige fordybelse efter læringsmål.