"Dybest set er det de grundlæggende motiver bag folkeskolereformen, jeg ikke er enig i. Enkeltstående er initiativerne for så vidt gode nok, men forståelsen af folkeskolen som primært en konkurrenceevneskabende faktor er en reduktion af skolens funktion. Derfor har jeg søgt andre steder at udleve mine pædagogiske visioner, for det kan man ikke længere i folkeskolen. Den er reduceret til økonomi", siger Morten May, der som lærer i 1990'erne var meget aktiv i den skolepolitiske debat blandt andet som initiativtager til foreningen og tidsskriftet Folkeskolens Genmæle.

Debat: Må vi bede om lidt pædagogik, tak?

Under lockouten sidste år skrev han kritisk om KL's arbejdstidsudspil i Information og Politiken, men beslutningen om at forlade folkeskolen handler ikke om lov 409 eller folkeskolereformens længere skoledag. Hovedårsagen er lidt mere 'langhåret':

"Det handler om manglen på forståelse af, at skolens skal uddanne kritiske medborgere, som skal legitimere staten og ikke omvendt. Det er afgørende for et samfund at have en skole, hvor borgerne lærer at tage kritisk stilling til staten, så borgeren kan vælge sin egen stat", siger Morten May og undrer sig over, at det som han opfattede som CBS-professor Ove Kaj Pedersens bud på en kritik, portrættet af  'konkurrencestaten', i stedet er blevet en norm - noget politikerne har taget positivt imod.

"Det handler om, hvad vi vil med skolen, og jeg vil ikke en skole, der skal uddanne soldater til konkurrencestaten", forklarer han.

"Dels er skolen reduceret til det, der kan måles og vejes, og Egelund bestemmer det hele. Dels er der den helt uidealistiske tilgang til medarbejderne, som ligger i reformen", uddyber Morten May.

Antikveret ledelsesforestilling

Men var et af KL's formål ved konflikten sidste år ikke netop at give lederne større ledelsesrum, så du som skoleleder kan drive den skole, du vil?

"Nej, der må jeg giver Anders Bondo ret - det er en helt antikveret ledelsesforestilling, der ligger bag, og hvis man tror, at skolelederne har mulighed for at agere kritisk inden for den her model, så har man taget fuldstændig fejl. Det er så minimalt, hvad man kan gøre, samtidig med at lærerne reduceres til nogle, der skal gøre, hvad der bliver sagt", siger Morten May, som ikke kunne trives med at skulle stå som skoleleder og forlange, at lærerne skulle agere inden for en ramme, som han ikke selv tror på.

"Så vil jeg meget hellere ind at diskutere pædagogik i et perspektiv, jeg finder rigtigt".

Morten May er klar til igen at gå ind den offentlige debat om skolen:

"Det er jo paradoksalt - og det gælder ikke kun mig, men også min gode ven Erik Schmidt fra Agedrup Skole - at for at kunne diskutere folkeskolen er man nødt til at træde ud af den. Sådan har det aldrig været før - før kunne vi diskutere i folkeskolen. Det er en pædagogisk katastrofe!"

Med jobbet som indsats:
 Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for »negative holdninger«