Folkeskolereformen har lige haft 2 års jubilæum, og med starten af dette skoleår kan jeg ikke lade være med at reflektere over reformens konsekvens for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Et samarbejde, der på mange måder er styrket, men som stadig lader sig meget tilbage at ønske. Der er meget fokus på tid til samarbejde omkring undervisningen og klassens generelle trivsel, men hvad sker der, når vi som pædagoger går fra at være skolepædagoger til at være SFO pædagoger? Hvor er rammerne for, hvordan vi som SFO pædagoger deltager i samarbejdet med lærerne, samtidig med at vi bevarer nærhed og fokus i SFO´erne?

Som pædagog arbejder jeg tæt sammen med lærerteamet i indskolingen. Vi har begrænset tid til samarbejde og planlægning, men vi får det til at hænge sammen.En stor problematik er planlægning af samarbejde i eftermiddagstimerne. Samarbejdet er ikke længere så ligetil. Lærerne har mulighed for at afholde teammøder og samtaler med forældre, og vi skal passe vores opgaver i SFO´en. Vi står ofte i situationer, hvor vi er i SFO´en, og en lærer stikker hovedet ind og vil diskutere et barns trivsel eller dagens hændelser. Det virker måske banalt, men der er simpelthen ikke tid til spontant samarbejde, og planlagt samarbejde i SFO´ens åbningstid heller ikke en optimal løsning. Det har altid konsekvenser for de børn, vi skal tilbyde et spændende og nærværende fritidstilbud. 

Frustrationerne er til at tage og føle på. Vi vil samarbejdet, men er det rimeligt at vi, som pædagoger, skal give afkald på tiden i SFO´en for at deltage i samarbejdet? Det sætter os i en situation, hvor vi skal vælge, om det er mest vigtigt at tilbyde børnene en høj kvalitet i SFO´en med nærværende og engagerede voksne, der er med til at skabe et spændende miljø for børnene efter skoletid. Eller skal vi prioritere at deltage i samarbejdet med skolen, herunder også afdelingsmøder og skole/hjem samtaler? Hvordan bliver vi til VI og ikke OS og DEM? 

Så kære BUPL og DLF sæt nu gang i det samarbejde, så vi kan få skabt det bedste rammer for samarbejdet mellem pædagoger og lærere med respekt for begges profession og arbejdstider. Vi skal have skabt en model, hvor vi er nærværende i vores omgang med børnene, samtidig med at vi har de bedste samarbejdsmuligheder med lærerne. Vi vil børnene, vi vil samarbejdet, vi vil Folkeskolen, men rammerne er ikke til det.