"Med kroppen som lommeregner" - en lommeregner kan ikke tale, så regnestykkernes resultater skulle illustreres i tavshed.
Foto: Esben Christensen
Lærere klædt på til reformens krav om bevægelse
En gruppe lærere fra to skoler mødtes til kursus for at få den kropsligt aktive undervisning ind i legeme og hoved. De kom selv på gulvet og reflekterede over muligheder og begrænsninger ved at få bevægelse ind i undervisningen.
Styr på sundheden
Kurset var en del af Dansk Skoleidræt og TrygFondens projekt"Styr på Sundheden".
Udgangspunktet er Kulturministeriets konsensuskonference fra2011, hvor det blev slået fast af, at fysisk aktivitet øgerproduktionen af hjerneceller og derfor optimerer både hukommelsenog læringen. Derudover pegede forskerne på en positiv effekt, somfysisk aktivitet har på børn og unges sociale, mentale ogemotionelle udvikling.
Centrale konklusioner fra konsensus konferencen:
- Mennesker, der har haft en aktiv ungdom, får bedre uddannelserend deres passive jævnaldrende
- Fysisk aktivitet forbedrer de kognitive funktioner
- Når man bruger kroppen øges produktionen af stoffet BDNF, somer en slags hjernegødning, der fremmer væksten af både nyehjerneceller og forbindelserne mellem cellerne, hvilket bl.a. kanoptimere både hukommelse og læring
- Fysiske aktiviteter booster børn og unges socialedannelsesproces og øger børnenes selværd og reducerer mobning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvilke veje er der til målet om 45 minutters bevægelse hver dag i skolen? Og hvordan bruger man bevægelsen aktivt i undervisningen, så den understøtter elevernes læring?
Det var nogle af de spørgsmål, som lærere fra Askov Skole ved Køge og Amager Fælled Skole mødtes for at finde svar på til en kursuseftermiddag arrangeret af Dansk Skoleidræt. Og undervisningens form var afspejlet i indholdet: Lærerne skulle på hal-gulvet.
Anne-Katrine Kaarsholm, der er lærer på Det Kongelige Vajsenhus, var kursusleder, og hun indledte med en omgang siddende undervisning, hvor den teoretiske baggrund og den praktiske afgrænsning blev præsenteret.
Den daglige bevægelse blev inddelt i fire kategorier:
- Bevægelse i faget idræt
- Bevægelse adskilt fra boglig undervisning. For eksempel i et bevægelsesbånd.
- Bevægelse kombineret med den boglige undervisning. Altså bevægelse, der flugter med undervisningens indhold.
- Bevægelse kombineret med den boglige undervisning - men uden sammenhæng. Altså 'hjernepauser' og andet, der ikke nødvendigvis har noget med den konkrete undervisningsindhold at gøre.
Motorikløft gør eleverne klar til bevægelse
Ragnarok i udskolingen
Fokus blev primært sat på bevægelsen, der skal flugte med undervisningens indhold. Og efter den teoretiske indføring gik kursisterne i gymnastiksalen.
Her stod den på forskellige bud på, hvordan undervisningen kan foregå i bevægelse i forskellige fag - udfaldet af et slag med to terninger afgjorde, hvem der skulle fange og hvem der skulle flygte. Samtidig skulle indsamlede bogstaver sættes sammen til ord. Imellem aktiviteterne blev der skabt forskellige refleksionsrum. En lærer forklarede:
"De største udfordringer er, når det skal være fagligt funderet med de store. Små brainbreaks er ikke svære - men det bliver presset, når det er i udskolingen med elever, der ikke har vanen. Der går ragnarok i den, og når vi samtidig har trinmål og afgangsprøver, så er det et problem med bevægelsen, hvis det bliver på bekostning af fagligheden. Men det handler også om vaner - jeg har en 4. klasse, der er lært op i det, og med dem er det ikke noget problem, så det handler meget om, hvordan man har opdraget den konkrete gruppe elever".
Dansk Skoleidræt vil uddanne lærerstuderende i bevægelse
Et andet aspekt, der var enighed om, skulle gennemtænkes, var, hvordan logistikken omkring bevægelsesundervisningen blev strømlinet. Har skolen et materialeskab, hvor man kan regne med, at tingene er klar til brug? Hvis man har lamineret og klargjort materiale, hvordan sikrer man så, at det kan benyttes af andre? Og hvordan afklarer man helt, hvad det er, der skal læres i den bevægende aktivitet?
Generelt var der enighed om, at eleverne kan lide bevægelsen - og til trods for, at kurset lå efter en arbejdsdag, var der høj energi i aktiviteterne.
Læs mere om bevægelse i undervisningen via linket til højre for artiklen, hvor der linkes til Dansk Skoleidræts temanummer om bevægelse i undervisningen.
