Skolereformen blev handlet i hus på Bornholm.
Foto: Maria Becher Trier
Ny folkeskolereform virker fra august 2014
De konservative blev i dag enig med regeringen og Venstre og Dansk Folkeparti om en reform af folkeskolen. Den vil træde i kraft august 2014 i én udgave og efter næste folketingsvalg i en anden udgave.
Skolereformen
Trin 1 - Fra august 2014
Med aftalen i dag vil regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti ogKonservative indføre et fagligt løft af folkeskolen ved atfremsætte et lovforslag, der indeholder følgendehovedelementer:
• Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, menfrivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres omeftermiddagen i ydertimerne.
• Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer ibørnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timeri 7.-9. klasse. Eleverne vil dog - hvis de fravælger lektiehjælp -kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3.klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Detgælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg.
• Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del afskoledagen.
• Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter igennemsnit om dagen.
• Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vilkunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vilpædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver(permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene).
• En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes ogskolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse afholddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering afFælles Mål med videre.
• Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag,de underviser i.
Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om Etfagligt løft af folkeskolen kan implementeres allerede fraskoleåret 2014/2015.
Trin 2 - Efter næste folketingsvalg
Regeringen og de øvrige aftaleparter (Venstre og DanskFolkeparti) vil desuden fremsætte et lovforslag med ikrafttrædenstraks efter næste folketingsvalg. Dette lovforslag indeholderfølgende to hovedelementer:
• En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse.
• Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Efter langvarige sværdslag mellem de konservative på den ene side og regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti på den anden er en aftale om folkeskolen faldet på plads.
De konservative er nemlig blevet enig med de øvrige partier om en ordning, hvor én udgave af reformen - som de konservative kan leve med - virker fra august 2014 og frem til næste folkestingsvalg.
Den anden udgave af reformen - den, som regeringen og Venstre og Dansk Folkeparti blev enige om for nylig, uden de konservative - vil først virke efter næste forketingsvalg.
"Det er vigtigt, at skolerne nu ved, at den store, ambitiøse skolereform træder i kræft til august 2014", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
"Langt hovedparten af aftalen kan træder i kraft allerede fra august 2014 for alle elever i folkeskolen. Det gælder for eksempel engelsk fra 1. klasse, motion og bevægelse hver dag, flere valgfag fra 7. klasse og et tæt lærer-pædagog-samarbejde", tilføjer hun.
"Nu kan skolerne gå i gang med at planlægge den nye skole, og efter næste folketingsvalg vil de sidste elementer, herunder mulighed for lektiehjælp i løbet af skoledagen, være fuldt gennemført," fastslår ministeren.
Lars Barfoed er tilfreds De konservatives formand Lars Barfoed er også godt tilfreds.
"Alle de gode elementer i aftalen, som vi var enige med de andre partier om, kan nu blive gennemført, samtidig med at vi ikke fik vedtaget en heldagsskole. Den kan først blive gennemført efter et valg", fastslår han.
Finansminister Bjarne Corydon noterer sig med tilfredshed, at "alle de gode ting, vi har aftalt, kan træde i kraft allerede om et år, og alt det andet, vi også har aftalt, kan træde i kraft efter næste valg".
Venstres chefforhandler Kristian Jensen var også lettet og glad.
"Selv uden lektiehjælp, og selv om der bliver færre timer til eleverne, end vi havde tænkt os, frem til næste valg, så er der alligevel plads til det faglige løft, vi gerne vil have", siger han.
DLF: Vi må eksperimentere os frem
Lærernes formand Anders Bondo Christensen glæder sig over, at forhandlingsforløbet "har sat fokus på, at skolen er et uddannelsessted og ikke alt muligt andet, ligesom i Finland, hvor forventningen er, at i skolen skal man lære noget".
Lærerformanden kunne godt have tænkt sig, at mange af ideerne i aftalen var blevet afprøvet først, "men nu er det sådan her, og så må vi eksperimenterer os frem."
Han synes, der er mange gode ting i aftalen, eksempelvis indførelsen af læringskonsulenter.
Frivillig lektiehjælp
Det, der er kernen i to-trins modellen, er, at det bliver frivilligt for eleverne, om de vil modtage lektiehjælp, eller om de vil gå hjem fra skole. Efter valget skal de modtage lektiehjælp. Derfor bliver den obligatoriske skoletid til den tid længere. Nemlig 30 klokketimer i indskolingen, 33 på mellemtrinnet og 35 i udskolingen.
Indtil valget skal skolerne tilbyde lektiehjælp, men hjælpen skal ligge i ydertimerne, så de elever, der hellere vil hjem, kan gå hjem. Disse elever får altså en kortere skoledag. Nemlig 28 timer i indskolingen, 30 på mellemtrinnet og 33 i udskolingen.
