Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lars Qvortrup og Jens Rasmussen (QR) påpeger, at Thorkild Thejsen citerer dem forkert i et blogindlæg. De mener, at han ”nok må være lidt mere varsom med citater”:
https://www.folkeskolen.dk/1867634/der-er-saa-meget-thorkild-ikke-forstaar
https://www.folkeskolen.dk/1867444/op-paa-hesten-igen
Det er korrekt, at Thejsen laver en fejl. Han rettede den omgående og undskyldte den. Selv udviser QR ikke nogen videre varsomhed.
Citatet giver således anledning til at påpege en serie fejl i deres bog. QR spørger (s. 179):
”Hvorfor godkendte et bedømmelsesudvalg enstemmigt Keld Skovmands afhandling, selv om den selv kundgjorde, at den overskred forskningens traditionelle rammer […]?”
Der er ingen krydshenvisninger, men QR gengiver mit udsagn to steder – og på to forskellige måder: Først er det ikke ”forskningens traditionelle rammer”, der overskrides, men derimod dens ”grænser” (s. 60). Der er forskel. Afhandlingen gengives korrekt på s. 176. Det er godt.
Imidlertid er gengivelsen på s. 179 forkert, idet der udelades en vigtig oplysning. Jeg har ingen steder ”kundgjort”, at afhandlingen overskred ”forskningens traditionelle rammer”. Jeg har derimod skrevet, at jeg
”med publikationen af en del af den forskning, der gik forud for afhandlingen, har forsøgt at løse LMSU [læringsmålstyret undervisning] som et socialt problem ved at overskride forskningens traditionelle rammer” (min fremhævning).
Her henviser jeg til det, der gik forud, nemlig min bog Uden mål og med – forenklede Fælles Mål? fra 2016 – ikke til afhandlingen. Det må også QR kunne se. I afhandlingsteksten refererer ”rammer” til en gengivelse af Norman Faircloughs anbefaling af alternative måder at kommunikere forskning på (s. 11 i vedlagte uddrag af afhandlingen). QR ignorerer konteksten for mit udsagn.
QR skriver i forlængelse af den forkerte version af citatet:
”Afhandlingen fremstår som en politisk handling, der forsøger at løse det, den kalder ”et socialt problem”, nemlig det videnskabelige paradigme, som forfatteren til afhandlingen ikke bryder sig om, og det vil den gøre med midler, der overskrider traditionelt anerkendte forskningskriterier” (min fremhævning).
"Læringsmålstyret undervisning" er ikke et ”videnskabeligt paradigme”, men et ministerielt kampagnebegreb. Jeg betjener mig ikke af midler, ”der overskrider traditionelt anerkendte forskningskriterier”.
Der sker et skred: Formuleringen ”forskningens traditionelle rammer” bliver først til ”forskningens traditionelle grænser”. QR mener så i næste skridt, at afhandlingen bruger midler, ”der overskrider traditionelt anerkendte forskningskriterier”. Det bliver siden (s. 179) fremført som et vægtigt argument for at afvise afhandlingen som videnskab. Ordet ”rammer” vedrørende et forudgående værk bliver til ”forskningskriterier” i afhandlingen. Det kan kaldes et skred.
Der sker andre skred. QR mener, at jeg (tilmed ”uden tøven”) ”trækker nazismekortet” (s. 53). De sætter selv trumf på:
”Det er den tyske filolog Victor Klemperers undersøgelse af nazismens totalitære sprogbrug, der danner grundlag for flere af analyserne” (min fremhævning).
Det er ikke, hvad der står i afhandlingen (se s. 3 i vedlagte uddrag). Den første del af sætningen er en ordret gengivelse (et umarkeret citat), men i den sidste del er formuleringen ”mine analyser af det nye læringssprogs virkemidler” erstattet af ”flere af analyserne”. Der er forskel på at tale specifikt om sproganalyse (én) og tale alment om analyse (flere).
Når jeg taler om en sprogligt båret ”læringsmålsideologi, der synes at satse på en hurtig og radikal transformation” (s. 15 i vedlagte uddrag), så handler denne transformation for QR ikke længere om sprog, men om noget langt mere radikalt.
Jeg skulle mene, at det er ”hævet over enhver tvivl”, at ”navngivne forskere betjener sig af nazistiske fremgangsmåder, og at deres mål er en samfundsomvæltning” (s. 69). I konteksten kan ingen læser være i tvivl om, at det er transformationen af sprog, jeg taler om – ikke omvæltningen af samfundet. Et sprogskifte forvandles til en samfundsomvæltning. Det er et ret radikalt skred.
Skal man tro, at to erfarne professorer ikke ved, hvad de gør, når de gengiver min tekst forkert? Hvad skal man tro, motivet er? Jeg synes, nogen skal spørge dem ad.
Jeg vedlægger de første 20 sider af min afhandling, hvori jeg har fortaget fremhævninger og indsat kommentarer, således at læseren let kan finde og selv kan se, hvad jeg henviser til i teksten ovenfor.
